Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det, og hans Paastand, at de Gamle
ingen Furier havde malet, (som
imidler-tid var en Feiltagelse, fordi Junius om
de Gamles Malerie taler udtrykkelig
der-om), denne Paastand, siger jeg, har
samme Indskraenkelse til Aarsag. Naar
en Reisende, jeg erindrer ikke hvem,
fortieller om et engelsk Skuespil, hvori
Helten blev levende korsfaistet, og kne- i
bet med gloende Taenger, saa opvsekker
dette Udtryk alene Afskye, og kan
aldeles ingen Paastand gjore paa
Skjon-hed. Skjonhed i Udtrykket forudssetter
derfor i Konsterne en modereret
Fore-stilling af Sjnelens inderste Bevaegelser,
som i alle Legemets Dele male sig
kjende-ligst gjennem 0iet. Gjennem dette taler
Kjaerlighed sit ommeste Sprog. Der
be-faler Dyden, der indtager Uskyldighed,
og der fortryller Skjonhed; derigjennem
skrajkke tillige Hevn, Vrede og
Fortviv-lelse. Ikke uden Aarsag gjor man 0iet
derfor til Sjailens Stede, og dette er I
meget godt og vel, naar det ikke
forleder til et physiognomisk Kjetterie, hvor- 1
imod disse Blade tilforn indeholde en
ortodox Advarsel.
Yndighed, dette Himlens Barn, og
Gratiernes Billede, er den skjonneste af
al Skjonhed, men tillige den
ubeskrive-ligste. Yndighed stjajler sig Hjerter til,
ligesom Skjonhed usurperer dem.
Yndighed regjerer ved et Smiil, som efter
Wielands Udtryk ikke stormer, men
sa;t-ter Hjertet i lette Bolger. Yndighed er
uforgjaengeligere end Skjonhed, fordi den
behover mindre Forhold, end denne, og
udslettes mindre af Tiden. Denne er
den naturlige Yndighed, og den
ind-sknenker sig mest til Ansigtstraskket.
Gratie, siger Pernety, er enhver
Ven-ding, man giver en Ting for at gjore
den behagelig; den er, hvad Latinerne
kalde Venustas, og den paatager sig
for-skjellige Skikkelser efter enhver Tings
Natur, som den forskjonner, det er at
sige utallige, hvis Detail her vilde vrere
for vidloftig.
Disse vare alle Konstens Skjonheder,
som tndnu overgaaes af Naturens. Her
tilbyder den Klode, vi beboe,
Fortryllel-ser, uendelige som deres Skaber. Bjerge
og Hoie afvexle med Dale og Sletter;
Lys og Skygger fordele sig i skjonne
Gestalter; Blomster og Frugter kron«.’
deres forste Moder; speilklare Sölvkilder
gjennemslynge Markerne; Skove og Agre
virke Tillokkelser fra hvert Lov og hvert
Kornax, og Dyrene paa jorden fortrylle
allevegne med deres Skabning og Farver.
Himlene skinne endnu i et skjonnere
Klaidebon. Hvor skjon er Morgenroden !
hvor herlig bryder Solen gjennem dens
Purpur! nu straaler den frem over
Klij>-pen, og Skabningen knreler for dens
Guddom. Snart afloses den af Nattens
Stjerner, og lysende Verdener opklare
Morket. Midt blandt dem alle straaler
Diana, og regjerer Natten ved sin Glands.
For denne vige Stjernerne, ligesom
Dode-lige for hoiere Va;sener, og Naturen er
skjon endog i sin Hvile.
Himlene og Jorden vrimle af
Skjonheder, men den skjonneste af dem alle
er Dyden. Plato siger, at om den kunde
paatage sig en Skikkelse, skulde hele
Verden elske den, naar den saae den.
Ganske vist skulde den fordunkle den
hele Skabning, fordi den er en
Udflv-delse af den Evige, som er al Godheds
Kilde. Dens Straaler give nu og da et
Gjenskin i de menneskelige Handlinger.
og allerede disse ere fortryllende. Men
kun i Lysets Boliger bryder den ud i
sin fulde Glands, fordi vore 0ine ere for
svage at taale den i disse.
Af „Indlaeg i Politie-Sager“.
Pro memoria.
Over N. N. klager N. N., at han den
2ßde f. M., gjennem hendes
Krambod-Vindue (som han har oplukket, efteråt
have nedslaget Lugen og udslaget en
Rude,) har bortstjaalet et Par nye
Veie-skaale, endeel Staaltraad, og
Messing-spid, hvilket N. N. ialt tilstaaer saaledes
at forholde sig, ligesom han tilforn, efter
Hoker N. N.s Förklaring, og egen
Til-staaelse har skilt bemeldte N. N. ved
Theologiens Grundvold, og <.-t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
