Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa Bolstre eller Tuer,
i Jubel eller Kummer, —
hvor Hjerner og hvor Arme
af Muld og Flitter hildes,
og hente Liv og Varme
fra denne Glod, der slukkes,
fra denne Kraft, der spildes,
naar Kistelaaget lukkes, —
der gaa de krumme Gange,
der kryber Frö og 0gle,
og 0iet stirrer bange
paa hvert et Fjed, der flyttes,
og tusind Irlys gjogle,
og tusind Snarer knyttes.
Og Dagens Farveluer
med Verdens Fryd og Smerte,
og Nattens Stjernebuer,
hvor Cherub-Vingen vifter,
er for dit matte Hjerte
kun Tidens faste Skifter.
En Barm, hvor Universet
i al sin Skjonhed daler,
et Blik, der ser fra Merset
San Salvador fremtrajde,
kan glemme tusind Kvaler
for denne rene Glrede.
Med Spot fra Avinds La;be,
med Hadets krumme Svrerde,
Du kan ei Gnisten drffibe,
Du kan ei Skjoldet klove, —
Du kan blot Kraften hcerde
til Heltemodets Prove.
Levfald.
Om Hosten gjrerer der i Trseets Kviste
en stille Spirekraft, en lonlig Glöd;
bag gulnet Löv er der en Kirne fod,
og da maa Traeet sine Blade miste.
Dryadens Savn var lettet, da hun vidste,
at Livet atter steg fra hendes Skjod;
hun folte det, da Host-Orkanens Stod
forkyndte vildt den Sorg, hun skulde friste.
O, sode Billed i det mörke Veir:
Der er en Vinding og en Tröst forborgen
i hvert et Tab, i hvert et Sorgens Bud.
Det sunkne Mod kan toenke paa en Seir,
og vente Straalerne fra Vaarens Morgen,
og holde Vinternattens Kvaler ud.
Nehemias.
I Nehemice den Mundskjenks Bog
er gjemt en Saga med fyndigt Sprog:
Jerusalems Slot var sunket i Grus;
der var intet Va;rn for Jehovas Hus.
Og Nehemias blev sta;rk af Sorg,
og lovede Gud at bygge en Borg.
Men rundt-om truede Hedningers Flok,
der dyrkede 0gle og Sten og Stok.
De truede Verket, og lovede fra;kt
at la;gge ham ode med al hans Sla;gt.
Da kaldte han sammen de bedste Mrend,
og sagde: »Nu tage I Svterd ved Liend!
Og have I Glrede af dette Verk,
da bygger paa Muren i Pandserserk.
Den ene Haand skal mure med Flid,
den anden skal holde et Svaerd til Strid.
Skal Muren engang drekke jert Bryst,
I diekke den nu med en aaben Dyst!«
Da fremmed de Verket; de stode i Staal.
Da naaede Muren det rette Maal.
Og Fienderne saa det med Kval og Harm,
og vovede ei at rore en Arm.
Der staar en Skraik af byggende Mamd,
som va;lge at mure med Svjerd ved Lamd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
