Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
har ime hort, at det gaar an at faa
Mrelk af Rotter, lagde han til og lo,
saa at hans 0ine tindrede af Glsede, og
to Rrekker Trender kom tilsyne, der
vare saa hvide, som 0111 han ikke havde
gjort Andet sit hele Liv igjennem end
holde dem rene.
»Hvad mener du din Fader og din
Moder sige, fordi du gik hjemmefra?*
Dette var aabenbart et kildent
Sporgs-maal, som Gutten ikke havde Lyst til
at besvare; thi han lod, som han ikke
horte det, og istedetfor at svare, gav
han sig til at spadsere omkring i
Va;-relset med saa lange Skriclt, som Bunden
i hans Benklredér vilde tilläde. At hans
Sko for hvert Skridt, han gjorde, gav
samme Lyd, som 0111 han gik paa vaade
Klude, lod ikke til at genere ham i
mindste Maade; thi med et saare
til-freds Ansigt saa han sig 0111 til alle
Kanter, idet han träskede frem og
til-bage i Stu-jn, og da han endelig fik 0ie
]jaa nogle Gipszirater i Loftet, stod han
stille og sagde: »Det var vakre Roser
det. Har du gjort dem selv du?«
Efteråt have givet ham den
foron-skede Underretning, gjentog man
Sporgs-maalet: »Hvad mener du din Fader og
din Moder sige, fordi du gik hjemmefra?«
Gutten sogte at holde sig kjrek en
Stund, men han kunde ikke. Lidt efter
lidt forsvandt Smilet fra hans Ansigt,
I .ivligheden i hans Legemsbevregelse
op-horte, og stille og alvorlig lagde han
sine Arme paa Skranken, stirrede med
fugtige 0ine O]) imod Loftet og taug.
Da det samme Sporgsmaal tredie
(iang blev gjentaget, satte han sig paa
Gulvet, holclt Hrenderne for 0inene og
svarede sagte: »Aa, han Fa’er og hun
Moer de ere lige srel 0111 mig.«
»Jog de dig fra sig dar«
Stemmen dirrede og slog ham lidt feil, da
han svarede sagte og i afbrudte Saetninger.
»Ja — vi ha’e inte Noget til at fo’e
dig med, sa’e de — du faar gaa nu,
sa’e de — gaa ud, sa’e de — og skaffe
dig Fo’en selv, sa’e de, ellers sulter du
ihjel, sa’e de — for her er ikke Mere !
nu her hjemme, sa’e de — og saa
jaged’ de mig — og saa maatte jeg gaa.«
Han sad derpaa en Stund og gned |
stille, men formodentlig havde han siden
sin Afreise hjemmefra havt mange
lig-nende Anfald ; thi da man spurgte ham,
hvorledes det var med Melkekjorene
hjemme i Bastuen, var Sorgen forbi.
Han lo, reiste sig op igjen, kom
inden-for Skranken, stillede sig ved Pulten og
begyndte med et tilfreds Ansigt at rage
01» inVeilem de Boger, som laa der, idet
han fortalte videre: Da han Fa’er braut
af sig Benet sit anden Juledag, kunde
han ikke gaa ud i Skauen og hugge
Ved han, men æde kunde han lel ;
der-for saa blev det saa smaat med Fo’en
hjemme, og saa havde de bare nogle
Mjolsaaer igjen. Paa dem kogte hun
Mo’er Vælling, for jeg gik, og saa var
der ikke mere; saa sa’e de til mig: du
faar gaa 1111, sa’e de, ud, sa’e de, hvis
du ikke vil suite ihjel, sa’e de, for her
er ikke mere til Fo’e til dig her.-
Pludselig afbrod han sin Beretning
og sagde kry: »Du har sagtens mange
Boger, men Katkisma har du ints lel.«
Da man atter ledede ham tilbage
igjen paa Beretningen om sig selv, lod
det til, at han nod ig indlod sig videre
derpaa; thi hans Fortselling fremkom
kun gjennem idelige Sporgsmaal fra
Eni-bedsmandens Side og korte, lidt gretne
Svar fra hans Side.
»Hvad hun Mo’er sa’e, da jeg gik r
Aa hun sa’e ingen Ting.«
»Nei, hun sa’e ingen Ting, for hun
var der ikke, ved jeg, saa kunde hun
vel ikke sige Noget da ved jeg.«
-Hvor hun var? Hun var vel hjemme
hun, ved jeg.«
»Gik jeg hjemmefra Bastuen? Neivist
gjorde jeg da ei, ved jeg. Han Fa’er
fulgte 111ig ud i Skauen, han, og der
sa’e han: 1111 gaar du, sa’e han.«
»Slog mig: hac! Slog mig! nei vist
slog han 111ig vel ikke.«
»Hvorforjeg gik? lire! jeg maatte vel
gaa, ved jeg. Han trued’mig med
Kjæp-pen sin, saa maatte jeg vel gaa da, ved jeg. «
Nu fik imidlertid de sorgelige
Tanker atter Overvægten, saa at han maatte
skjule sit Ansigt i sine Hænder og grrede
I lidt igjen.
Mj o Isan, cn Snntle Mel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
