Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og »Krydseren« (»Aftonbladet«); at disse Artikler var mere prjegede af
en digterisk end af en kritisk Natur, det har han vistnok havt en mere
eller mindre bestemt Fornemmelse af, og han har da ogsaa selv sagt, at
han skrev, fordi han sommetider fik slig fortvivlet Fingerklo, at han ikke
kunde bare sig.
Man liese hans Anmeldelse af »Gildet paa Solhaug«. Det er ikke
en indgaaende Analyse af Dramaet, det er et Digt ved Siden af det; man
kan ikke taenke sig et Sprog fjernere fra -Neger «sproget med dets
ansvarslöse Fraseologi end Björnsons i denne A visartikel; myndig og varm s
setter han sin egen poetiske Opfatning ind, og det er af megen Interesse at
se, hvorledes denne freidige Natur, der endnu ikke har udgivet det
aller-mindste, forer Apologien for »Fru Inger til 0straat«s famlende Forfatter og
soger at stötte ham med sin ungdommelig-sterke Arm.
Men er end Björnsons her berorte journalistiske Virksomhed i
Sam-menligning med hans senere poetiske kun forelobig, saa er den i andre
Hen-seender af megen Betydning: den viser ikke blot hans tidlig vaagne
Kj.vr-lighed til den sceniske Kunst, men giver ogsaa et Billede af hans Kamp
for et nationalt Theater.
Efteråt han havde lettet sit krigerske Temperament ved
Theater-slaget den 6te Mai 1856,*) stod det poetiske snart efter i lys Lue.
Anledningen var Studentertoget til Upsala, hvori Bjornson deltog som
»Morgen-bladet«s Korrespondent.
Man har sagt meget ondt om disse Tog, og det kan vel ikke
negtes, at de baerer Adskilligt paa sin Samvittighcd af Fraser og svasre Lofter.
Men enhver, som har deltaget i et af dem, vil vistnok ogsaa have
gjennem-levet Oieblikke af en betagende Stemning: man ser ganske vist Ansigter
med iloitidsmasker paa og horer en hel Del usande Ord, men man ser
ogsaa en virkelig Hengivelse i 0ieblikkets flygtige Gla;de, som har sin
Skjon-hed; man ser en Spramgning af den faste Form, hvori Hverdagslivet stober
Mennesket, og ved denne eiendommelige Art af Afsloring kan der kommu
noget Uvilkaarligt over Fysiognomicrne, der ikke mindst har poetisk
Inter-esse. Bjornson var skabt saaledes, at han kunde kaste sig ind i den
Stemning, et saadant Tog rummer, og den varme Luft, den virkelige Lyrik i
dette Mode af lutter Ungdom aandede saa paa Gnisten i hans Sjael og tceiulte.
Da han var kommen tilbage til Kristiania, nedskrev han — efter forst
at have sovet i tre Dogn — sine Reiseindtryk; saa pakkede han ind, drog
hjem, udtsenkte, skrev, renskrev >Mellem Slagene« paa fjorten Dage, og
reiste saa til Kjobenhavn med det fåordige Stykke i Kufferten; han vilde
blive Digter.
Det var ganske vist ingen helstobt Minerva, der saaledes uden Spor
af Hovedpine sprang ud af den unge Zeus’s Pande. Men det lille Arbeide
var ikke desto mindre i hoi Grad merkeligt; merkeligt ved den Energi,
*) Det gjaUlt Kristiania Theaters Direktion, der vedblev at engagere danske Krafter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
