Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dig; thi jo langer jeg er her, med desto
storre Grund kan jeg engang begjere
dig. Hvor glad jeg nu er, jeg arbejder
for tre, og aldrig skal jeg staa tilbage
i nogen Ting. Men du skal faa en
Bog, som jeg teser; thi der staar meget
om Kjerlighed. Om Kvelden teser jeg
i den, naar de andre sover, og da teser
jeg ogsaa dit Brev over ig:en. Har du
tsenkt dig, naar vi skal niodes r Det
tsenker jeg saa ofte paa, og det skal
ogsaa du prove og se, hvor det er
dej-ligt. Men jeg er glad, at jeg har
krav-let og skrevet saameget, skjondt det för
var saa tungt; thi nu kan jeg sige dig,
hvad jeg vil, og smile derved i mit Hjerte.
Mange Böger skal jeg give dig at
tese, saa du kan se, hvormegen
Gjen-vordighed de har havt, som holdt rigtig
af hinanden, saa at de heller er döde
af Sorg end have givet hinanden op.
Og saaledes skal ogsaa vi gjore, og gjore
det med stor Gtede. Vel bliver det
nresten to Aar, til vi ser hinanden, og
endnu tengere, til vi faar hinanden;
men hver Dag, som gaar, er dog een
Dag mindre; saaledes skal vi trenke,
mens vi arbejder.
Mit naeste Brev skal blive om
saa-mange Ting, men i Kveld har jeg ikke
mere Papir, og de andre sover. Saa
vil jeg tegge mig og taenke paa dig,
og det vil jeg gjore, lige til jeg sovner.
Din Ven
0yvind Pladsen.
Af „Arne“.*)
Förste Kapitel.
Der var et dybt Stup nede mellem
to Fjoeld; igjennem det Stup drog en
vandrig El v tungt hen over Sten og
Ur. Höjt var der op paa begge Sider
og brat, hvorfor den ene Side stod bar;
men taet indunder og saa nier Elven,
at den Vaar og Höst lagde Vrede
hen-over, stod en frisk Skog i Klynge, saa
*) Folkeudgaven 1S72.
oj) og foran sig, og kunde hverken
komme hid eller did.
»End om vi ktedte Fjaeldet?« sagde
Eneren en Dag til den udenlandske Eg,
som den stod niermere end alle de
andre. Egen saa ned for at komme
efter, hvem det var, som talte; dernsest
saa den op igjen og taug. Elven
ar-bejdede saa tungt, at den gik hvid;
Nordenvinden havde lagt ind gjennem
Stupet og skreg i Klofterne; det bare
Fjseld hang tungt udover og fros; —
»end om vi ktedte Fjaeldet r« sagde
Eneren til Furuen paa den anden Side.
j »Skulde det vsere nogen, maatte det
vel blive vi,« sagde Furuen; den tog
■ sig i Skjaegget og saa bortover til
Bir-ken: - Hvad mener du?« — Men Birken
glyttede varsomt op imod Fjreldet; saa
tungt laa det udover hende, at hun
syntes ikke at kunne drage Pusten engang;
»lad os ktede det i GudsNavn,« sagde
Birken, og ikke flere end disse tre var,
saa tog de dog paa sig at ktede
Fjel-det. Eneren gik först.
Da de kom et Stykke paavej, niödte
de Lynget. Eneren vilde ligesom gaa
det forbi. »Nej, tag Lynget med,«
sagde Furuen. Ög Lynget ivej. Snart
begyndte det at rabe for Eneren; »bid
i mig,« sagde Lynget. Eneren saa gjorde,
og hvor der var bare en liden Rift,
1 der stak Lynget en Finger ind, og hvor
det först havde faaet en Finger, fik
Eneren hele Haanden. De krabbede
og krol), Furuen tungt efter, Birken med.
»Det er S;elebod i det,« sagde Birken.
Men Fjaeldet begyndte at ttenke over,
hvad det vel kunde vrere for noget
Smaatteri, som for og klorede op over
det. Og da det havde taenkt paa dette
et Par hundrede Aar, sendte det en
liden Baek nedover for at se efter. Det
: var endda i Vaarflommen, og Baekken
smat saatenge, til den traf paa Lynget.
»Kjrere, kjasre Lyng, kan du ikke slippe
mig frem; jeg er saa liden, « sagde
Baek-ken. Lynget havde meget travlt, lettede
bare paa sig og arbejdede videre.
Itek-ken indunder og frem. Kjaere, kjsere
Ener, kan du ikke slippe mig frem; jeg
er saa liden.« Eneren saa hvast paa
den; men naar Lynget havde sluppet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
