Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Å Sigurd, hor mig! Jeg er en
finne-pige, ringere ien du og dit folk. Men
du kom ikke som andre fremmede for
at plyndre og dnebe; mit folk elsker
dig, og jeg tor tale med dig. Du gik
in i vore telte, sad ved vore borde, du
fortalte om fremmede lande og laerte os
nyttige ting. Se, når du kommer, gör
ikke vore hunder, men slikker din hånd,
og rensdyrene vejrer til dine kteder. —
Bliv imellem os! Min far ejer fem tusen
ren, jeg er hans arving, — tag halvdelen
og driv, hvorhen du vil! Din Gud er
jo överalt, så er han også på de evige
snebjierge.
Sigurd.
Slig som du har en pige lokket mig
för, — og henne ligner du.
Finnepigen.
Men hvad hun bad om —?
Sigurd.
— Kunde jeg dengang ikke tage,
fordi jeg sogte det större. — Nu —
Finnepigen.
Nu — ?
Sigurd.
Nu må jeg prove det siste, ikke for
min skyld alene, men for alle deres,
som lider på mig.
Finnepigen.
Tror du da, det går godtr
Sigurd.
Jeg véd det ikke. Men som det nu
står, vilde et liv blant eder vsere grueligt!
Finne])igen (forfselt).
Grueligt?
Sigurd
(rejser sig).
Nej, så heller doden; så er det forbi.
Finnepigen (ned).
Er vi dig vaerre end döden?
Sigurd.
Du forstår mig ikke!
Finnepigen.
Så sig mig, hvad jeg ikke forstår!
Sigurd.
Der er noget, jeg har kierere aen alt
annet. — Hvis du elskede en man,
forlod du ikke så alt for at folge ham?
Finnepigen.
Jo, — hvis han elskede mig!
Ellers ikke?
Finnepigen.
Nej! —
Sigurd.
Du vilde dog söge at vinne ham?
Finnepigen.
Nej.
Sigurd.
Men så blev du ulykkelig.
Finnepigen.
En stund! — Men hvis jeg kom til
en annen rydningsplads, der jeg kendte
mig igen fra barn —
Sigurd.
Kunde du så glemme ham?
Finnepigen.
A ja, — isa;r hvis det var sommer.
Sigurd.
Dig kan jeg ikke forklare, hvad jeg
mener.
Finnepigen.
Lad da mig forklare dig noget?
Sigurd.
Gnerne.
Finnepigen.
Kan du kenne, hvor her er vakkert?
Sigurd.
A ja, undertiden. Når jeg står
uden-for hulen og ser den uendelige sne, —
trajerne over den ligner i halvmorke
uhyre spögelser, som nrermer sig. —
Men d u kommer på dine ski stormende
ned ad fjsellet, dine hunder omkring dig,
dit folge bagefter, og 1 synes alle tre
ganger så store. Over eders susende
tog og dette omskabte reventyrland
nord-lyset i farver og figurer, samlende sig,
bredende sig, angst, vildt, — jo, sa
gribes jeg af store rörelser. —
Finnepigen.
Og hvad kenner du så?
Sigurd.
Lamgsel efter alt, jeg i livet ikke
har nåt.
Finnepigen
(blir noget underlig, kommer ilag igen). _
A, jeg forstår, det er, fordi du ikke
har set sommeren her! Da vil du ikke
kenne lnengsel efter noget annet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
