Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bladede i den. Den hed
»Missionsbil-leder«. Han saa paa hende.
»Kan De virkelig holde «d at laese
detter«
Et Par uhyre forskrcemte Oine saa
paa ham. Hun var paa Flugt ind i
Skovens Tykning. Gjemt bag Traserne
tittede hun frygtsomt frem og spurgte:
»Holde ud?«
»Jeg mener, morer det Dem.«
Hun kom frem af sit Skjul og viste
et koldt, strengt Ansigt.
Har vi ikke alle godt af at tese
saadant?« spurgte hun.
Knut lo. Han kunde ikke lade det
v®re. Den ungdomnielige Skikkelse, den
irettesrettende Tone og den
tusindaars-gamle Mine — der var en ModsaHning
deri, som forekom ham saa
uimodstaae-lig komisk.
Hun blev blussende rod.
Missions-iveren greb hende. Hun begyndte at
tale om det fjerne Negerland som om
Verdens Midtpunkt og om
Begivenhe-derne der som om Historiens storste.
Fremmede, forunderlige Navne summede
om i Luften, det var Hovdinger, med
hvilke der blev forhandlet, eller
om-vendte eller »forstokkede«, der hang
med glodende Tro ved sine gamle
Guder og var rede til at ofre alt for dem.
De sidstc havde Herren altid rammet.
»Fordi de gjor, hvad deres Guder
förlänger af dem?«
»Det er jo falske Guder.«
»Rigtig. Hvad har saa Troskab og
Selvfornegtelse at betyde?«
Hun saa provende paa ham: »De
— De — har jo ingen Religion?«
stam-mede hun.
»Ved De, hvad Kineserne siger:
Re-ligionerne er mange, og de er alle
for-skjellige; men Fornuften er blot én. Vi
er alle Brodre.« — —
I dette 0ieblik gled Dampskibet forbi
en Raekke nwgtige blaagraa Snefjelde. 1
Passagererne betragtede og béundrede.
Der var tysk, der var engelsk, der var
svensk og der var norsk Begejstring.
Tindebestigerne begyndte en hojrostet
Disput om, hvorvidt nogen af disse
Toppe var »forste Rangs«, hvad en af
dem heftig bestred, idet han endte med
den Erklæring, at ingen af dem vilde
blive nævnt i Historien.
Peter holdt sig til dem, som
beun-drede. Disse Fjelde tilhorte hans Bygd;
han i det mindste var urokkelig
over-bevist om, at de var allerforste Rangs i
enhver Henseende.
Kornelia foldede Hænderne.
»De undrer Dem over, hvor
almæg-tig Almagten er: spurgte Knut.
»De fmder jo ikke saadant noget
smukt?« svarede hun fortornet.
Han forsogte at forklare hende, hvad
han saa i disse gamle Karle, der har
oplevet ukjendte Soltider og Istider, og
som med sine Millionaars Frfaringer ser
med iskold Ligegyldighed ud over
Dalen, hvor Menneskerne har gjort Blœst
nogle smaabitte Aartusinder.
Hun saa mistroisk paa ham — hun
betvilte indtil videre det hele.
»Der er noget smukt,« udbrod Knut
og pegte paa sin begejstrede Ven. »Det
er et prægtigt Menneske — ikke sandtr*
»Jo—o—det er han vist,« ytrede hun
forsigtigt.
»De tviler?«
»Nej — jeg ved ikke — jeg tænkte
blot paa — Bjornholt siger, han har
farlige Grundsætninger,« stammede hun.
Knut lo. Hun smilte forlegent, men
saa ikke fornnerniet ud.
»De synes at interessere Dem for
Politik?« begyndte Knut igjen.
Hun rystede paa Hovedet.
»Far og Bjornholt taler saa meget
om —«
»Vore farlige Folk. Saa smigrer jeg
mig med, at De ogsaa har liort Tale om
Pobelforlederen, den unge Holt.«
Hun lo. »Ja — engang —«
»Rigtig. Jeg glemte, at jeg er
ble-ven behagelig.«
»Ja, hvorfor er De bleven det:«
spurgte hun hurtigt.
»Behagelig? Aa — fordi jeg ikke er
overtroisk længer.«
»Overtroisk.«
»Eller smukkere: fordi jeg er ude
over min Drommetid. Enhver har en
saadan. Min var storstilet
verdenshisto-risk og saare underfuld.«
»Jeg forstaar Dem vist ikke.«
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
