- Project Runeberg -  Norske Elvenavne /
VII

(1904) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Størrelse. Denne Samling tilsigter at omfatte alle saadanne Navne, som endnu
er i Brug eller vides tidligere at have været det, og dernæst andre
Stedsnavne (fornemmelig Gaardnavne og dernæst Navne paa Søer, Dale, Fjorde,
Fjelde osv.), som kan sluttes at være dannede af og indeholde Elvenavne,
som nu ikke længere er i Brug paa vedkommende Sted. Med Hensyn til
sammensatte Elvenavne bemerkes, at alle saadanne er medtagne, forsaavidt
de har Karakter af virkelige Egennavne, uanseet, om det første Led er et
ældre Elvenavn eller ikke, og om de maa betragtes som gamle eller temmelig
unge; kun saadanne Betegnelser som Storbækken, Lilleaaen og lign. er ikke
medtagne. Selv med de Tilføielser, som er gjorte her i Udgaven, er jeg
imidlertid fuldt paa det Rene med, at denne Samling vistnok langtfra er
fuldstændig. Jeg har selv Erfaring for, at man ved grundig Undersøgelse i
de enkelte Bygder kan opspore endnu levende Navne, som ikke har været
kjendte udenfor Bygderne og endog mangler paa nyere Karter. Enkelte er
kun kjendte i det nærmeste Nabolag, endel kun kjendte af enkelte Personer,
især da af de ældre, men ukjendte af andre. Dette er Navne, som er ifærd
med at dø ud. Saaledes kan det hænde, at man ved nærmere Undersøgelse
paa Stedet kan opdage, at et Elvenavn, som man antog kun var bevaret i
et Gaardnavn, i Virkeligheden endnu er i levende Brug.

At denne Samling saaledes ikke kan ansees for at være udtømmende,
synes imidlertid ikke at burde være Grund til ikke at udgive den offentlig.
Hvis man vilde tilveiebringe en absolut fuldstændig Samling af denne Del
af Navnestoffet, vilde det være nødvendigt at foretage indgaaende
Undersøgelser i hver eneste Bygd og i de enkelte Grænder af Bygderne, hvor dette
ikke allerede er skeet. Dette vilde kræve saa mange Arbejdskræfter og saa
megen Tid og medføre saa betydelige Omkostninger, at det maatte ansees
for haabløst at faa det udført i en overskuelig Fremtid. Paa den anden
Side er Kjendskab til Elvenavnene af stor Betydning for Studiet af
Stedsnavnene idethele, da en stor Del af dem udentvivl hører til de allerældste
Navne og saa mange andre Stedsnavne finder sin Forklaring i dem.
Desuden tør det haabes, at en Udgave af de kjendte Navne vil befordre
Indsamlingen af andre, endnu levende, som her maatte mangle, og opmuntre til
at skaffe Oplysninger om de rette Udtaleformer af saadanne, som her kun
er anførte efter skriftlige Kilder. Der er saa meget mere Grund til at
opmuntre til saadanne Undersøgelser, som det er øiensynligt, at disse Navne
er i fortsat Uddøen. Ikke mindst kan det forudsees, at Elvenavne oppe paa
Fjeldene efterhaanden vil blive glemte. At saa mange er bevarede her,
skyldes udentvivl først og fremst Sæterlivet, under hvilket man har dagligt
Brug for Navne paa Vandløbene som de vigtigste Stedsbestemmelser. Men
da Sæterdriften nu er i saa sterkt Aftagende, er det vist meget at frygte for,
at Erindringen om de gamle Navne her vil gaa tabt, ialfald der, hvor der
ikke er sterk Turisttrafik.

Denne Uddøen af disse Navne er aabenbart foregaaet i lang Tid, men
langtfra i lige Grad i alle Egne af Landet. Hvis man nærmere undersøger,
hvorledes det stiller sig med Hensyn til bevarede og forsvundne Elvenavne i
de forskjellige Egne, vil man opdage, at der er en Regelmæssighed i denne
Henseende i den Grad, at det kunde lade sig gjøre paa et Kart at afsætte
Zoner efter Hensyn til Antallet af bevarede gamle Elvenavne. Jeg antager,
at det kan være af Interesse, at jeg her giver en kort Oversigt over dette

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:18:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nelvenavne/0009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free