Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"332
Tillæg II.
svenske Dialektformer salle, salde. Konsonanten gi Salg- forklares
derved, at Selje i Oldhøitydsk heder s al a ha. Imod, at et Elvenavn
*Sålg skulde være dannet af svelgja, taler vel Mangelen af v.
S. 207 San-.
Ladestedets Navn Son er Elvens gamle Navn i Nomin., Akkus. og Dat.
Ental, og her er det lukte o fremkommet ved u-Omlyd af langt å.
S. 207 Sand-.
Jfr. de oldtydske Navne Santowa og Santbach Först.
S. 207 Sang-.
Se Tillæggene til S o n g a S. 334.
S. 208. Her kunde tilføies Sekkebæk, hvorom se NG. II S. 9.
Jfr. hermed ogsaa dansk Sinkebæk hos O. Nielsen, Blandinger S. 186.
S. 208 Se lj brøstbækken.
Har denne Bæk sit Navn efter en Høide, hvis Navn har været sms. af
Trænavnet selja og Brøst = brjöst?
S. 210 Signi-.
Simmu- (Semmu-)stranna kaldes Strækningen fra Sigdal til
Blaafarve-værket. Det, norske Elvenavn S i g m- synes at være nær beslægtet med
Elvenavnet Sigina, Sigena, Siga hos Forstemann og med det
keltiske Elvenavn S i" q u a n a, Seine i Frankrig.
S. 210 f. Sik-,
Jfr. Sikån i Sverige, hvor ogsaa tiere Sjøer af Navnet Siksjön findes.
En af disse, Siksjön i Elfveros S., Herjedalen, sees ifølge NgL. at have
havt Navnet Sikr (i Siks os NgL. II 490).
S. 211 Sil-.
De fleste Former synes at forudsætte *Sil- med langt i; derimod
Selnes, der ligger paa den samme Strand som Silen, Formen * S i 1- med
kort i. Med Silaaen jfr. maaske det oldtydske Elvenavn S i 1 a h a, Först.
1337.
S. 211 Sim-.
Jfr. Simeå i Arbrå, Helsingland.
S. 211 Simleelven.
Jfr. ogsaa Simmelsjön i Yestmanland og NG. IV, 2 S. 261. I Danmark
Simmelkjær.
S. 212 Sira.
Jfr. min Forklaring i Arkiv f. n. Fil. XX S. 352—357.
S. 213 Sjoa.
Elven Sjoa kommer fra Sjodalsvandene. Disses Navn udtales ifølge
Hans Ross sjå-. Dette passer godt til Forklaringen af *Hj ar-, *Héar-,
S. 213 f. Skalm.
Mærk Skalmarsjön i Vestergötland (skal udtales med kakuminalt 1).
S. 214 f. Skarva.
Jfr. Sjønavnene Skarfven (Mälarvik og Gestrikland) og Skarfsjön
(Smaland og Vesterbotten).
S. 216 kan tilføies: Skiinm. Navn paa Otta ovenfor Otta-Vatnet i
Lom (ifølge Meddelelse fra Ross).
S. 217 Skinner-.
Her kunde tilføies Skinnerfloet, Navn paa en Udvidelse af Glommen,
hvorom se NG. I S. 331. Navnet hører sammen med et nu tabt
Gaard-navn i Raade, som tidligst skrives Skinneræy 1330, ogsaa i Røde Bog to
Gange med nn, men RB. S. 224 Skirnarøy. Da r n ialfald paa sine
Steder allerede før 1300 er gaaet over til n n, synes det muligt, at den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
