Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af Grundtvigs Dagbøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Grundtvigs Dagboger
13
ders Side kunde regne mig i Slægt med Absalon — ei just Davids
gjenstridige Søn — skjønt det kunde være ret net for Alderdom
mens Skyld — men dog med hin høistsalige lundiske Erkebiskop.
— En Adelsmand kan ei blusse af stærkere Taknemmeligheds
Lue til den, der beviser, at han har sine usmittede 32 Ahner, end
Jeg til Hr. Gjessing, der i sin Samling af Jubellærere har saa
prægtig forherliget mit Mødrene, ved at vise, Stamfaderen til de
høibaarne Banger ei uforskyldt fik sit Adelskab, saasom han var
Sekretær hos en pavelig Legat ved et Hof, hvis Konge ei glemte,
han af hans Hellighed var gjort til Konge — tar jeg maaskee Feil?
— og derfor viste sig taknemmelig selv mod hans Tjeneres Tje
nere. —
Dog nok herom. — Hvad der foregik til hans 4de Aar, derom
veed Frederik selv intet. — Ventelig har han som andre faaet
Riis og Sukkergodt, dog neppe i Flæng, om han ellers kj ender
sin Moder ret. Bemeldte Moder havde den gammeldags Sædva
ne selv at lære sine Børn at læse. Frederik maatte da ogsaa frem,
men Bogstaverne gad han ikke kjendt, remse dem op uden ad
vilde han nok, men ei mere. — Der vankede Dada, og han erin
drer sig grant, at Bogstavet O nær havde skaffet ham en Rumpe
fuld, dersom ei i det samme en Bonde havde kommet, og en god
Veninde imidlertid havde hvisket ham en god Djævel i Øret.— Per
varios casas, per tot discrimina rerum * lærte han endelig Bogsta
verne. — At stave skal han have anseet under sin Værdighed og
ei givet andre Tiid til at nøde ham dertil. — Han havde ingen
Sødskende hjemme uden en lidt ældre Syster. Med hende kunde
han aldrig forliges, og som svagest gik han af med Profiten. —
Dette anseer han som en af de vigtigste Aarsager, hvi han slog
sig til Læsning, da han desuden aldrig har duet til at gjøre noget
med Hænderne, uden at vende Blad. — Han læste nu en Hel Hob,
hvoraf han intet forstod, saasom Holbergs Kirkehistorie, Lyskan
ders Danske Kongers Slægtebog o:s:v:, thi naar det blot var en
Bog, hvori der fortaltes noget, var han efter den som Fanden ef
ter en Sjel.
I Aaret 1789 — uden Tvivl — kom han til at gaae i Skole, hos
entilßyennysankommen Skoleholder ved Navn Faverskov, om
trent 60 Aar gammel. Forresten var han Cand:S: S: Minist: 2, hav
de været Hovmester hos Grev Ahlefeld, Norsk Postfører etc. etc.
etc. — Her skulde han da begynde at lære Latin; — han lærte
1 3: Under saa mange Omskiftelser og Farer. (Virgils Æneide I. 204.) 2 3: theo-
logisk Kandidat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
