Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af Grundtvigs Dagbøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Grundtvigs Dagboger
18
hageligheder til Følge. — De faa Penge, han eiede, havde tjenst
agtige Aander skilt ham ved i Spil, og nu kom Paaske. Der var
i Aarhus den høipriselige Skik, at Skoledisciplene skulde ofre.
— Frederik eiede ei mere end 2 danske Skilling. Han havde
hørt, at Disciplenes Ofring skeede for at foregaae Menigheden
med et got Exempel ; han tog det lige efter Bogstaven, og mente,
det var nok, naar han kom der. — Thi kjøbte han — for sin halve
Formue — et Ark Papir, delte det i sine visse Parter og — ofre
de det. — Der blev lidt Larm, men, hvem havde gjort det? Nu
kom Pinsdag. Frederik var ei blevet rigere, tvertimod fattigere,
han havde kun een Skilling, og denne ofrede han, forvandlet til
Papiir. — Rigtig nok frygtede han for en Opdagelse, men beroli
gede sig selv med den Tanke: — De Geistlige ere jo Jesu Etter
følgere; Han tyktes bedre om Konen, der gav sin sidste Skjærv,
end de gavmilde Rige, ergo maae de og være fornøiede, naar de
faae alt, hvad Jeg eier. — Dog Præmisserne vare rigtige, men
Konklusjonen var bitterdød feil, thi de Hrr. Geistlige kunde jo
ei vide, om den HEr Anonymus, der stedse forseglede — intet,
virkelig intet havde, eller ville spille Gjæk med dem. — Nok er
det, Sagen blev opdaget. — Offentlig skjændte Rektor paa ham,
privat examinerede Konrektor ham, fordi han troede, at enten
andre havde forført ham, eller han ingen Penge havde. — Det
første vilde Frederik ei sige, da det var usandt, og det sidste for
bød hans Stolthed ham at tilstaae, eller var det maaskee Bevidst
heden om, at han kunde havt de fornødne Penge — naar han
ei havde spillet —, der hindrede ham fra at skyde Skylden paa
Fattigdom. — Selv troer han, begge Dele virkede tilsammen. —
Dog dette var den mindste Del af Syndens Følger. Hans Meddi
scipler ansaae ham næsten som en Kirketyv, en Helligdoms For
agter, og en uærlig. — Ved enhver Leilighed maatte han høre
det lige til Mikkelsdag, da de paa øverste Part værende dimitte
redes, og han selv kom paa Høibenken at sidde.
Ved denne første Skoleexamen, Frederik bivaanede som or
dentlig Medlem, forsonedes han tildels med Konrektoren, da
denne offentlig berømte ham for Stedets høie Høiærværdighed.
— Nu var da det andet og sidste Frederiks Skoleaar begyndt.
Lidt havde han bestilt forrige Aar, mindre bestilte han i dette,
thi hans lette Fatteevne og gode Hukommelse føiede hans Do
venskab. Vi havde f. E. 6 Lexer til hver Dag under Konrektor.
Frederik læste aldrig uden den ene — Qvinctillian eller Virgil. —
Sahls Versjon af Herodot læste han, medens den latinske Autor
expliseredes, og de øvrige saa han aldrig paa, thi dem havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
