Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af Grundtvigs Dagbøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Grundtvigs Dagboger
25
men det er saa rart at have en, man kan tale til, — Nu har Du
en Kjætter for dig. Du korser dig vel, og spørger i hellig Iver,
hvorlunde Satan kunde udrette noget mod en, der saavel var
bedækt med Skjold og Hjelm mod hans gloende Pile? det
er just det, Jeg nær havde glemt at fortælle. At Fanden ei er
dum, behøver Jeg ei at sige dig; han forudsaae, Grundtvig
vilde blive ham haard, dersom han ei fik ham forført. Nu
vidste den onde Fjende, at bemeldte — hvor ortodox han end
var — gjerne læste, hvad vittigt var, thi førte han paa Falster
T. C. Bruuns Skriftemaal i hans Hænder, og — proh dolor 1
— Kaput var Ortodoxien. — Dog et alvorligt Ord kunde man
ogsaa tale her. — Grundtvig erkjender den heldige Revolu
sjon, hin Bog bevirkede i hans Religjonsbegreber, men troer
den ei havde blevet saa, hvis han ei havde kommet til at
studere Theologi. — Saameget han end ønskede at være i et
andet Fag, er han dog i denne Henseende glad derved. — Nu
begyndte hanTheologiens Studering uden Fordomme, og kunde
altsaa veie pro og contra, men havde han ei blevet Theolog,
havde ogsaa sikkert han blevet Bibelspotter, og derved skadet
dem, der ei kan skille det væsentlige fra det tilfældige, de svage
Sjele, der ei tør haabe Salighed, uden en anden har fortjent
den til dem, som ei kan eller ei vil indsee Pligtlærens Autoritet,
naar ei den hellig Aand har dikteret den. — Jeg veed derfor ei,
hvad Jeg skal sige om hint bruunske Skrift og dets Jevninge.
Deres Slag knuse vist nok mere Overtro end 100 lærde Afhand
linger, men de befordre ogsaa hos mange Irreligjøsitet. — De
ere — næsten som alleting — nyttige og skadelige, og for deres
Autor selv kommer det an paa, om hans Hensigt var at rense
Religjonen, eller blot lade sin Vittighed spille, übekymret om
Virkningerne. — Dog Tonen alvorligedes for meget, altsaa hine
fromme Guds Børn, der sørgede over, at Djevelen seirede over
Grundtvig, kunne trøste sig med, at han siden har hevnet sig
paa Helvedes Fyrste, og reent frakjendt ham alt Regiment, ja
næsten Existents med. — Jeg tvivler ikke paa, at jo alle Orto
doxer, der hade Djevelen som Arvesynden, ville her istemme et
Te Deum etc, thi de maae jo glæde sig, naar de see nogen gaae
offensiv til Værks mod Fanden, efter at den defensive Krig, der
i nogle 1000 Aar førtes med ham, snarere har formeret end for
mindsket hans Herredom. —
Da Grundtvig kom hjem — sidst i April —, begyndte han at
1 o : O, hvilken Smerte !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
