Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af Grundtvigs Dagbøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Grundtvigs Dagboger
31
Udtryk, at han var en Æreskjender, en Menneske uden For
stand, og med den sorteste moralske Karakteer. G: loe, thi han
troede det mere passende end at skjælde igjen, da han først
havde søgt at overtyde den opbragte om, det aldrig havde væ
ret hans Hensigt at fornærme ham, men forgjæves. — Imidler
tid, da G: kom hjem, syntes han, Skjelderen fortjente en liden
Revselse. Han samlede de faaTræk i * *s Liv, som han kjendte,
satte flere til og udførte det paa en latterlig Maade. Han skrev
omtrent 100 Linier 1, — Det kan Jeg gjerne tilgive ham men [ei]
det følgende — og af Glæde over sin Opfindelse viiste han det
til et par gode Venner, som han troede kunde tie, og som
kjendte Personen. — De gave det deres hele Bifald, og skjønt G:
snart indsaae det uanstændige i en slig Hevn, fortsatte han dog
Fortællingen — efter at have slettet det personlige ud — under
Navnet Maane Mølleren. — Tankerne i den ere stundum
naragtige nok, men Versifikasjonen er noget tvungen, saa er
der og en Deel Vaas i den, men i det hele tør Jeg ei kalde den
slet, da Jeg saa maaskee kom til at give alle G.s følgende Rime
rier samme Navn, hvilket Jeg — som hans Biograf — for min
egen Æres Skyld nok lader være. —
Nu flød det da dygtig fra ham. — Han skrev en Fortælling
under Navn af Den strandede Dyd, en gandske orig[i]nal
Frembringelse, som dog — med Forfatterens Tilladelse — paa
Versebygningen nær ei duer meget. — Derpaa skrev han den
abderitiske Gesant, hvortil Stoffet var følgende: Den en
gelske Flode laae i Aaret 1801 ved Kjøbenhavn. — I bange For
ventning af de Ting, som skulde skee, ønskede ogsaa Stubbe
kjøbings Indvaanere at vide Enden paa Tingene, før Posten(s)
bragte Kundskab derom. — Nu afsendte De — saa siger man —
en halt Skræder som gaaende Expresse. Da G.s Rimelyst igjen
vaagnede, huskede han denne naragtige Anekdot og satte den
paa Riim, ligesom han herved benyttede sig af sin lokale Kund
skab, om en søvnig Magistrats-Person og et hæderlig bevæbnet
Borgerskab. — Denne Fortælling troer Jeg, kunde — med no
gen Forandring — forelægges Publikum ved Leilighed, saasom
den paa den alvorligste Maade fremsætter latterlige Ting, og
blot dette pleier at vække Interesse hos den tænkende Læser,
naar Udførelsen ei er meget slet.
I denne Tiid var det ellers, G: fik sit første Kjendskab til Pro-
1 I en af Grundtvigs gamle Stilebøger findes: »Spotte-Aria eller Nid-Vise
(Pasqvil)*, hvori Personen nævnes Hr. Knudsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
