Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lidet om Sangene i Edda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sangene i Edda
Strax studser Øiet ved Titelen : » Kiærlighedsgudernes Straf« ; *)
thi hvem kiænder i Norden nogen Gud, end sige Guder, for
Kiærlighed?
Indgangen lyder saa:
Hvi tæmmer ei din Almagtshaand,
O Braga ! den forvovne Haand,
Som uindviet sig tør driste,
Din høie Harpe at bortliste?
At aabne dine Tempeldørre
For en vanhellig Afkoms Blik?
Ei vil jeg opholde mig ved den underlige Stemning, det sæt
ter Læseren i, naar en Forfatter strax erklærer sig übeføiet til
at behandle Æmnet, han valgte; thi det er nu engang blevet
Mode, skiøndt Gud veed, hvorfor? thi, det være Sandhed, eller
ikke, bliver det lige upassende.
Jeg udskrev kun hine Linier, for at vise, hvad Forfatteren
har givet os Ret til at fordre. Enten maa vi see Valhals Guder
ved værdig Konst nedstyrtede fra deres Throner, hvis Glands
og Høide dog i Baggrunden maa skimtes, for at Faldets Dybde
kan beregnes, eller vi maa kunne kaste et lyst Blik ind i Digt
gudens skiolddækkede Tempel. Smaaheds Børnespil maa da
ikke trygle om et Smiil, og Svagheds Vaandeklage ikke naae
vort Øre. Kun den høistemte Harpes rystende Toner maa lyde
om de alraadende Guders betydningsfulde Kamp, eller de gud
lige Heltes Stræben efter Einheriers Fryd. Intet maa da heller
møde os paa denne Vandring, uden Nordens Guder og Nordens
Mænd.
Men hvad faae vi at see og høre? En Gud fornærmer Over
guden, og straffes derfor, ved at elske, og komme i Besiddelse
af Gienstanden for sin Kiærlighed. Skal heri være nogen Sands,
da maa man ansee den tilfredsstillede Kiærlighed for en Ulyk
ke; thi antager man Kiærligheden for Livets eneste sande Poesi,
for Guddomsgnisterne, der ved Berørelse opblusse til en hellig
Lue, hvilken slynger sig saa tæt om de Elskende, at de stande
liig en samvoxet Plante, hvis Dobbelthed ene kiændes i de tven
de Kroners evige Kys, og af det tofoldige Liv, der udgyder sig
giennem deres Porer, hvo vilde da ikke synde, for at fortiene
*) Den Anmærkning rammer blot en hidtil urettet Trykfeil. Den rigtige
Titel er: Kiærlighed, Gudernes Straf,
K. R. [d. e. Rahbekl
Grundtvigs udv. Skrifter. 12q 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
