Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Religion og Liturgie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religion og Liturgie
148
hvorledes denne kan føre tilbage til det Evige, bør Religionen
vise; men Synden, Forfølgelsen af et endeligt Maal, er Udtryk
ket for Menneskets totale Misbrug af Friheden. Gaaden om Be
skaffenheden af dennes Resultat, har Mennesket selv skabt, den
bliver Individets og ikke Artens. Den kan ikke fordres løst af
Religionen der ene er beregnet paa Artens Trang til den første
Gaades Løsning. Tydeligere: Religionen skal vise Vei til det
Evige. De som ikke ville gaae denne Vei, frakiende det Maal,
Religionen viser hen til, Interesse for sig, og kunne ikke fordre
af den at belæres om et Maal, hvis Modsatte den erklærede for
det eneste. Alt hvad de kunne vente af Religionen, er, at den
maa kalde deres Maal det Modsatte af sit, som Død af Liv. Da
de ei ville arbeide paa Gienforeningen med det Evige, kan
denne ei blive dem til Deel, og selv maa de vel vide, hvor de
agte sig hen, siden de gaae saa übekymrede, og foragte al Vei
viisning.
Nu ville vi nærmere betragte Christlærens Udsagn, og stille
det ved Siden af den philosopherende Fornufts Sætninger.
Saa lidet som Christlæren giver nogen Fremstilling af de On
des Tilstand efter Døden, saa bestemt tillægger den deres Ulyk
salighed Varighed.
De gamle Theologer sagde: denne Ulyksalighed skulde be
staae i evindelige Piner og Plager paa Siel og Legeme, af Die
velen i Helvede; men foruden det saare meget Underlige, der
er sammenpakket i dette Dogma, har man Ret til at paastaae,
det er übibelskt. Aldrig siger Bibelen, at Dievelen skal pine de
Ugudelige, men vel, at de skulle gaae hen i den evige Ild, som
er beredt Dievelen og hans Engle.
Af Skrivtens Udtryk, den evige Død, jevnført med Ideen om
Menneskets nærværende Bestemmelse, giennem Moralitet at
stræbe mod det Evige, kunde man have Aarsag til at troe, at
Jesus satte de Ugudeliges Straf i en vis Tilintetgiørelse, i en
uvirksom , pinlig Beskuelse af de Gudfrygtiges Salighed. Dette
synes især at passe med Forestillingerne i Lignelsen om den
rige Mand. Trangen til Gienforening med det Evige forkynder
sig for ham som en ulædskelig Tørst, der uden Ophør brænder
den tørre Tunge. Han kan ikke begrave sig i det svælgende
Dyb, paa hvis Bred han ligger, men pines af Visheden om det
Eviges Tilvær, som han nødes at skue paa hin Side Dybet.
Ikke heller kan Fornuften erklære dette for urimeligt ; thi den
Ugudelige søgte i Livet at slukke Gnisten af det Evige, som han
burde næret, for ved den at forenes med det. Han er da paa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
