Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Religion og Liturgie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religion og Liturgie
168
den himmelske Ild ? Vist nok maa Grunden til Manges Afhold
og Kulde, søges i Tidens fordærvede Tone, hvori Spot med alt
Helligt har rodfæstet sig; men sikkert ville dog endnu Mange
nyde den værdig, dersom ikke en stor Deel af Præsterne selv
nedsatte dens Værd. Ei tale vi her om saadanne foragtelige
Meeneedere, der kalde sig Herrens Tienere, og dog istemme de
Letsindiges spottende Tone, hvori de tale om vor Religions hel
ligste Handling, thi vi ville ikke troe, at saadanne Uværdige
virkelig beklæde Læreembedet imellem os.
Vi ville kun vidne, hvad vi have seet, og ofte saae vi paa Ud
deleren, at han slet ikke ahnede den høie Sands, der ligger bag
denne Mythe, som i Betydning langt overgaaer de ærværdigste
og helligste. Oldtidens Poesie avlede, i det vi her skue et Glimt
af den himmelske Poesie, hvis Produktioner have Virkelighed.
Vi have seet fortræden Kedsomhed i hans Aasyn, som burde
omstraales af det Eviges Glands, og maa ikke et saadant Syn
nedtvinge selv den varme Giæst mod Jorden, i det han vil svin
ge sig mod Himmelen?
Imidlertid findes dog tyende Ting ved den nærværende Ind
retning, som vi troe, man maatte ønske forandrede. Vi mene
Syndsforladelsen i Skriftestolen, og Ordene ved Sakramentets
Uddeling.
For den poetiske Anskuelse er hin Syndsforladelse en nød
vendig Forberedelse til Nadverens Nydelse, da Mennesket maa
tænkes renset fra alt Jordiskt, før han tør nærme sig til det
Himmelske; men, mon ogsaa for den religiøse? Vi troe det
Modsatte. Saalænge Menneskene troede, ved Poesie at kunne
atter forenes med det Evige, saalænge maatte ogsaa Renselser
fra Tilværelsens Smitte finde Sted, og vi see dem derfor i alle
de gamle Religioner. Men da Christus har for alle sine Troende
fuldkommet den ene Deel af Renselsen, i det han forligte Ver
den med Gud, saa bliver ingen tilbage for Mennesket, uden den
giennem hele Livet fortsatte Stræben efter Retfærdighed og Hel
lighed, og enhver anden Renselse strider bestemt mod Ghristen
dommens Aand. Allerede herfor burde Syndsforladelsen aflæg
ges, men den bør det dobbelt, som skadelig for Menneskets
sande Renselse, hans moralske Forbedring. Vel siger man, at
de som synde i Tillid til den, vilde synde alligevel; men hvor
er Beviset for denne henkastede Phrase, der hverken stadfæstes
ved den ydre eller indre Erfaring? Saae vi da aldrig, at en Ild
gierningsmand stræbte enten før eller efter sin onde Handling
at berolige sig ved at modtage Syndsforladelse af Præsten? Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
