Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Religion og Liturgie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religion og Liturgie
171
de, de vanhældede Ringmuren, maaskee ogsaa for at hindre den
urigtige Troe, at hvad som ei kunde indsluttes i disse smaa
Rum, burde anvendes til Kirkens Opbygning og Forskiøn
nelse.
Aldrig ville vi vel faae Aarsag til at være stolte af vore Kir
ker, men, ligesom det var saare ønskeligt, er det vel dog mue
ligt, at, naar Kornets Priis ei mere er saa lav, den Tid engang
kan komme, da Synet af dem ei mere saa levende vækker Min
det om de svundne Sekler og vore længst hensovne Fædre,
eller giør os saa fortrolige med Tanken om en hastig og brad
Død. Naar denne Tid kommer, og at den vil komme, derfor
borger Haabets liflige Grønt paa de indre Vægge, da kan først
Talen være om passende indvendige Prydelser. — At man nu
paa nogle Steder nedtager Altertavlerne, kan vist nok undskyldes
med, at deres Malerier ere Karrikaturer af det Helligste, men at
et simpelt Bord ikke vil forhøie Gudstienestens Majestæt, synes
klart. Bedre var det vist, at man opsatte nye, og benyttede den
atter vaagnende Malerkonst til at pryde vore Kirker med Bille
der af den hellige Historie; thi derved skabtes Konsten en Po
tens, der maaskee er det Eneste, den mangler, for at hæve sig
til sin forrige Glands.
Ingen troe, at dette Ønske opstod af Lyst til at smigre de
Vanhelliges Øine, og ved Konsten hidlokke dem, der ellers
mangle Sands for Kirkens høie Bestemmelse, skiønt det dog
var en Vinding, langt større end den man kan vente ved at giøre
Gudsdyrkelsen, hvad man kalder, fornuftig; saasom Konsten er
den eneste af Livets Frembringelser, der udmærker sig ved
mere end endelig Tendents !
End mindre troe man, vi ikke erkiende den sildigere Katho
licismes rasende Daarlighed, der tilbad Billederne, som om de
i sig selv havde deres Betydning !
Den eneste Grund for vort Ønske ligger i den Overbeviisning,
at Mennesket vilde lettere kunne hæve sig over Jordlivet, naar
han ligesom var omringet af Væsener fra høiere Regioner, der,
efter at have giennembrudt Støvets fængslende Muur, fremstode
forklarede under Malerens poetiske Pensel. Disse Himmel
baarnes symbolske Nærværelse vilde give begge Liturgiens
Dele et Udtryk, de ellers vanskelig faae, og forene den til et
sieleopløftende Heelt, i det vi skuede dem, der fordum vandrede
i Herrens Frygt og Jesu Christi Troe, i Besiddelse af den unæv
nelige Salighed, der opfylder og omstraaler de Hellige.
Have vore Fædre, der udryddede Katholicismen, ladet de nys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
