Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Videnskabelighed og dens Fremme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Videnskabelighed og dens Fremme
198
kiændte. Maaskee turde man endog vente nogen Understøttelse
fra Regieringen, eller dog dens Opmuntring og Anbefaling, der
hos vore Rigmænd neppe vilde være uden Kraft, og var det
vel umuligt, at en Nutids eller Fremtids Brok 1 kunde faae i
Sinde at skiænke en anseelig Kapital til disse, i enhver Hen
seende pios usus? 2
Skede dette, og hiin første Betingelse, de Studerendes høiere
Dannelse, var opfyldt, da synes mig, Videnskabelighed var saa
vel forberedet i Danmark, som den ved menneskelig Indretning
kan blive.
At jeg slet ikke har nævnet vor Recensentvæsen eller Præ
mieuddelinger, kunde lede til den Tanke, at jeg enten ikke
ansaae disse Indretninger som nyttige til Videnskabeligheds
Fremme, eller ikke troede, de hos os udtrykte deres Begreb.
Jeg vil derfor til Slutning sige mine ringe Tanker om disse
Gienstande.
Der kan vel neppe være uden een fornuftig Dom over Recen
sioner, naar de ere, hvad de bør være, en tro Angivelse af Skrif
tets Forhold til den Videnskabs eller Konsts Hovedbegreber,
under hvilken det har stillet sig, og en motiveret Dom over dets
indre og ydre Harmonie med sig selv. Er Recensionen saadan,
da maa den nødvendig være belærende, som enhver rigtig, spe
ciel Anvendelse af almindelige Ideer ; men at dette skulde være
Tilfældet hos os, naar Recensionerne betragtes som et Heelt,
lader sig vel neppe engang paastaae. Vist forekommer det mig,
at Anonymitet er aldeles nødvendig for Kritiken ; thi naar man
ved hvert Skridt skal see baade til Høire og Venstre, og bag sig,
kan man umulig stedse hæfte Øie paa den foranliggende Punkt,
ja nødes vel endog stundom til ganske at tabe den af Sigte.
Saaledes opstaae alle disse Udtoge og Indholdslister, der, des
værre! alt for nøie svare til Navnet Anmældelser, og aldrig ville
nytte Videnskaberne. Men, selv da, naar Veien synes mere fri,
have vore Recensenter ofte en underlig, og — hvis Ordet ei er
uædelt — slingrende Gang.
Endeel troe det med Rette Pligt, at oppuste hvert Glimt af
Genie, der viser sig, men synes at gaae saavidt i Patriotismen,
1 Købmand Niels Brock (1731—1802), der ved sit Testamente bestemte en stor
Del af sin Formue til Oplysningens Fremme. For nogle af disse Midler oprettedes
senere «De Brockske Handelsskoler*. 2 »: » til fromt Brug«, som milde Stiftelser
o. lign.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
