Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordens Mytologi (1808) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mytologi
266
enten fordi de selv havde stræbt til dette Maal, eller fordi Hoben
troede i dem at se sine Guder nedstegne, hørte Gudernes Tunge
maal i de melodiske Vers, og saa i Runerne Kraftens og Vis
dommens forunderlige Aftryk.
Odin fandt stærke og milde Guder sammenvoksede, men dog
saaledes, at den eller de sidste kun vare til for Menneskenes
Skyld. De Stærke havde eller finge af ham Navnet Aser, og de
Milde kaldte han Vaner, fordi han fandt at de lignede Vanernes
(Grækernes) Guddomme. Denne Adskillelse var da til før hans
Tid, og han giorde den kun tydeligere ; men det er ikke urime
ligt at han gik videre, og tillagde Guderne en langt strængere
Personlighed end de fordum havde; thi det var nødvendigt,
naar han og hans Følge vilde ansees for dem, eller endog kun
for deres Billeder.*)
De egenlig stærke Aser vare Thor, Vidar, Hødur, Vale og se
nere Tyr. Odin har for sin Kløgt næsten bortgivet hele sin
Kraft.**)
Vanerne ere Njord, Frei og Freia.
Njord styrer Templer og Ofringer, og bringer Menneskenes
Bønner til sine Børn, af hvilke Frei sørger for de Dødeliges ud
vortes Velfærd, imedens hans Søster den hulde Freia lader en
Draabe af Kærlighedens uudtømmelige Væld nedrinde i deres
Bryst, for at Ahnelsen om Gudernes salige Liv, og Længselen
efter det, kan der undfanges. Hende er det da ogsaa som i sin
Herlighed aabenbarer sig for Skjalden, og skænker ham den
rene Beskuelse af Kærlighedens forborgne Væsen, der paa den
vidunderligste Maade udtaler sig gennem hans Toner.
At Frei ene var i Begyndelsen Udtrykket for denne hele Digt
ning, paa det sidste Træk nær, synes vist, men uvist er det om
Njord og Freia vare til før Mennesket Odin kom.***) Rimeligt er
*) Udentvivl hører det hid hvad Saxo fortæller om Mitothin, at han ligesom
adskilte Guderne ved at bestemme at hver skulde dyrkes for sig : eis vota com
muniter nuncupari prohibebat, discreta superum cuique libamenta constituens.1
**) Dersom der var nogen tilstrækkelig Grund til at antageThor for Nordens
ældste Guddom, vilde man allerede deraf kunne slutte at de gamle Guder vare
Udtrykket for den blotte Kraft, som er det eneste der udmærker Thor, og man
begreb da, ogsaa paa den Maade, hvi Thor er den eneste der før Ragnaroke
strider mod Jetterne; men der er neppe nogen Grund, og det anførte Faktum
forklares paa det bestemteste af Asalæren.
***) At Frei var til før Njord, sees ei allene deraf at hin og ikke denne næv
nes i Vøluspa; men ogsaa deraf at de Gamle kaldte Frei baade Odins og Njords
1 o : Han forbød at dyrke dem i Fællesskab og indrettede særskilte Ofringer til
hver af Guderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
