Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordens Mytologi (1808) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mytologi
347
Menneskene grundede og undredes paa, hveden det maatte
komme, at Jord og D3T og Fugle have samme Vilkaar i somme
Dele, og ere dog atter i visse Maader ulige. Det er et Jordens
Vilkaar, at Man gravede paa høie Fjeldtinde, og der sprang
Vand op, saa Man behøvede ei længere at grave der, end i de
dybe Dale. Saa er og med Fugl og Dyr, at ligelangt er til Blo
det paa Hovedet og paa Fødderne.
Saa er Jordens anden Natur, at hvert Aar vokser paa Hende
Græs og Blomme, og i samme Aar falder det Alt og falmer. Saa
vokse paa Dyr og Fugle Håar og Fjedre, og falde af hvert Aar.
Det er den tredie Jordens Natur, at naar Hun bliver aabnet
og gravet, da groer Græs paa det Muld, som yderst bliver.
Bjerge og Stene tydede De som Dyrenes Tænder og Ben.
Deraf skønnede De, at Jorden ikke var død, men havde paa
nogen Maade Liv. De vidste ogsaa, at Hun var overmaade gam
mel paa Aarstal, og mægtig i Vilkaar, thi ligesom Hun fostrede
alt Levende, saa tilegnede Hun sig Alt som døde.
Fabler om Gudelivet.
Efter at have, efter Evne, draget Grændselinier mellem de
forskellige Livsformer, vende Vi tilbage til den ypperste, til
Gudelivet, for at se hvilke Forestillinger Fabelen hæftede dertil.
Gudernes Symboler og Eiemon.
Vola nævner Valhal og Fensal, men ved Intet om særegne
Mon, der skulle tilhøre Guderne, thi Hun sluttede vel saa, at
De kunde Intet erholde som forøgede Guddomsstyrken, eller
som de ikke eiede ved at eie Alt. Dog, saasom Menneskene
vilde have den guddommelige Natur nærmere for Øiet, da til
lagde de Guderne visse Dele, som skulde kundgøre Naturen,
der boede i dem. Siden, eftersom Hu og Sind droges mere fra
de himmelske til de jordiske Ting, mente De, at Guderne
maatte vel eie, hvad dem selv syntes herligst at være. De til
lagde Dem derfor Borge og Høieloftssale, Sværde og allehaande
Vaaben, Guld og Heste, Ringe og dyre Stene. De Ting som til
lægges Guderne, maa da siges at være som af Art, saa og af
Vigtighed adskillige, eftersom man enten ene vilde ved Symbo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
