Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordens Mytologi (1808) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mytologi
364
skønt Vi ogsaa finde at Voler ere tiltroede ei blot Evnen til at
forudsige, men og Magten til at bestemme Menneskeskebne. *)
Den meste Troldom skete ved Runer og i Kvadet om Bryn
hild opregnes mange Arter af Disse,**) men her er den Forske!
Os vigtigere som Vaftrudner gør mellem Guders ogJetters
Runer.***)
Efter at have set, hvorledes de onde Jetter stedse bevarede et
Aftryk paa Jorden, om ikke ligt, saa dog lignende Asernes;
overraskes Vi behagelig, ved dog at finde et Baand mellem
Himmel og Jord, hvis Mage Jettekløgt ei mægtede at frembrin
ge, og dette Baand er :
Skjaldskab.
Egenlig udsprungen fra Aserne var ei denne hellige Kilde,
hvis stærke Vædske ene kan oplive den døende Slægt og atter
fremtrylle Blomster paa den fortørrede Jord. Udsprungen var
den fra Norners Haand til Dødeliges Fryd, og de syngende
Svaner, som hævede sig fra Urdurs Kilde, opmuntrede Menne
skene til at søge den herligste Skat, som fra Tidens Fødsel af
hvilede paa Jord. f) Dog, de onde Jetter havde tidlig røvet den,
og fastere end Malmen laa den bundet i de haarde Klipper.
Asamanden Odin vovede den store Kamp, seirede, opsvang sig
selv i Guders Kreds og skænkede Menneskene den herlige Gave.
Endnu efter mange Aldere følte Halfred Vandrædaskald
sig gennemtrængt af Taknemmelighed og inderlig Hengivenhed
til Poesiens Fader, da Han kvad :
*) Herpaa håves Eksempel i Vigaglums Saga (pag. 70) hvor Saldis troer med
Ret at kunne vredes paa Volen Oddbjørg fordi Hun ei vil spaa godt om Hen-
des Børnebørn.
*) Da det er langtfra at jeg ved disse Vink om Troldom og sær Kløgt har
paa nogen Maade fyldestgiort mig selv, kan jeg ikke engang ønske at Læse-
ren her skal finde sig tilfredstillet. Meget kunde jeg anført efter Runekapit-
let, Gros Galder, Brynhilds Kvad og flere Mindesmærker; men disse fordre et
nøiere Studium, end jeg hidtil har kunnet skænke dem, og bedre er det at tie,
end at sige Noget, Man ej har gennemtrængt. — Brynhilds Runekvad er over-
sat af den hæderværdige Oldgrandsker Hr. Kaptein Abrahamson i Professor
Nyrups Udsigt over Nordens ældste Poesi.
***) Om Oprindelsen til Ordet: Rune er Man ei enig. Nogle antage en dob-
belt, saa at Skrivtrunerne skulle komme af at skære og Troldrunerne af at
hviske (raunen, runen) men om denne Hviskning har jeg aldrig læst Noget, og
naar Runer brugtes til Troldom bleve de netop skaarne, ligesom det ei var
Ord men Stave (Karakterer) der kaldtes Runer. Dersom det er vist at runar
betyder socii, burde vel denne Hemærkelse ogsaa komme i Betragtning.
t) Den prosaiske Edda fortæller at to Svaner hvorfra alle andre nedstam-
mede, avledes i Urdurs Kilde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
