Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordens Mytologi (1808) - Tillæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mytologi
370
det og give Kvadet Betydning, men jeg vil ikke, thi enten maatte
jeg sætte mig som en Fugl paa Kvist i Barrilund, og der gider
jeg ikke kommet, mindre sjunget imellem de Spøgelser, eller
jeg skulde omarbeide det Hele, og da var det ei længere et Kvad
fra min syncretistiske Tid \ som jo dette skal være. Udelukke
det vil jeg ikke heller, fordi det baade har Værd i det Enkelte
og Sandhed i det Hele, naar det betragtes som et Kvad om nor
disk, menneskelig, syndig Kiærlighed i mythisk Dragt, thi den
indvortes Strid mellem den renere og den besmittede Kiærlighed,
og Frygt og Fare, som føres i vort eget Inderste, sees her af
bildet tilligemed Ormen som stikker flux den forbudne Frugt,
saasnart den er brudt, og spilder den drømde Glæde, hvis
Skyggebillede forblindede og henrev os. Denne Sandhed tillige
med Ahnelsen af en Betydning jeg ikke saae, gjorde det muligt
at jeg kunde begeistres.
Asken Ydrasill har faaet følgende
Tillæg.
Ogsaa dette forkynder sig som et Mythekvad, Asken med sin
Trængsel og sine underlige Vilkaar er og ganske ordenlig af
bildet efter Vøluspa og Grimnismal, ei heller bør der vel tvivles
om, at den for Nordens Skjalde var engang Tidens Sindbillede;
men den videre Udlæggelse har ingen Hjemmel i Edda, og til
deels ingensteds hjemme, uden i et taaget Øie. Istedenfor den
Ørne sang, der klinger heel mistænkelig, taler nok Edda om
Skiendsmaal mellem Ørnen og Nidhøg, om Hiortene er dens
Mening i det mindste tvivlsom, og at Ormene blive flinkere til
at undergrave Asken, naar de høre, den i sit Fald skal knuse
dem, klinger en smule dumt. I en anden Udgave af Mytholo
gien er Stædet at omtale Mythens Betydning, her at sige, hvi
Verset giemmes. Man seer let det egentlig er en Benyttelse af
den gamle Mythe til at paaminde Tidsalderen om dens vrange
Syn og galne Adfærd, og det kan vel endnu behøves, at lade
Hedninge minde os om at Tidens Hjul drives ved oven fal ds
Vande, og kun Gud paa underfuld Maade opholder Tiden og
gienføder Kraften, medens vi, hvor høit vi end elske det Time
lige, og grue for dets Ophør, arbeide paa at fremskynde den,
ved at bortødsle Kraften og forpeste Luften. Saaledes aaben
bares det, at jeg vel havde noget Sandt for Øie, men kunde ei
1 o : den Tid, da han sammenblandede Hedenskab og Kristendom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
