Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kæmpelivets Undergang
397
Gardur.
Din Drøm hel mærkelig maa nævnes,
Og dog jeg ei som Thyra eier Kløgt
Mig tykkes det var ogsaa vel at mærke,
At Nødene var af adskillig Lød.
Gorm.
End mer adskillige de vare,
De sorte havde mægtig store Horn
De røde mindre, men de hvide ingen
Gardur.
Ja stor er Asakæmpens stille Kraft,
Den mindskes da, naar den i Strid sig deler;
Men Klerken stander værgeløs og svag
For Altret i den hvide Messesærk.
Klakha ald kom indgangende i Salen med Knud og tredive Hirdmænd.
Klakharald.
Hilsæl Kong Gorm min Maag !
Gorm.
Saa kom du dog
Engang Klakharald! skønt det sent maa nævnes.
Kom hid min Knud, at jeg kan maale dig
Med gamle Øie ! Du est vorden stor
Og stærk, du ligner dine Fædrefrænder.
Du Gardur! gak med Knud, fortæl
Ham Noget om de mange Lande
Hvor du har færdedes ! og Harald, sig
Til dine Mænd de gange ud af Salen !
Harald bød, og ud ginge Mændene.
Gorm.
Du Gardur ! kom igen ! din Kløgt er stor
Og vel du høre maa, hvad vi samtale.
Da vendte Kongen sig hel bister mod Klakharald.
Jeg trende Gange dig til Julegilde
Indbød, og du vanhædrede mit Bud,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
