Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kæmpelivets Undergang
464
Ei tækkedes det høie Aser, thi
Jeg ellers ei skibbrudden, ene
Var kastet op paa Sjællands Kyst;
En Skjoldung kun maa Kongestolen klæde
Og Svend kan ikke være død;
>
Jeg derfor brat vil give mig i Hav
At søge ham, og da , Kong Harald !
En Jomsviking.
En Vikingssnekke stævner hid.
Palnatoke.
Veed du da ei, hvem Snekken raader ?
Jomsvikingen.
Han nævner sig Svend Æsusøn.
Palnatoke.
Saa lad ham løbe ind i Havnen,
Og før ham til mig fluks !
(til Vagn.)
Gak Frænde ! jeg vil være ene
Med Svend.
Saa er din Time nu
Da kommet, Harald ! saare længe
Du beiled til din Undergang,
Og du er blevet graa som Niding.
I Guder! vilde Svend kun nu
Med Stadighed og Renhed eder dyrke !
Da skulde Danmark til sin gamle Pris
Sig atter løfte, Folket atter knæle
I Lund med klar og hellig Sands.
Men ak! jeg frygter, Haralds Vaklen
Genfødtes i hans Søn, og Svend
Er Æsa s Søn, det var kun sjelden,
En ædel Konge sprang af Trælleæt.
Svend.
Her, Fosterfader! ser du mig,
Landflygtig, ringe og elendig;
Een Snekke er mit Alt, med den jeg hid
Er kommet for hos dig at raadne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
