Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kæmpelivets Undergang
536
Og naar jeg kæmper, stirrer Øiet did,
Dog der ei mer for mig er Lys at finde.
Hvi rammedes jeg ei af Thorgerds Pile
I Hjørungvaag! hvi gav mig Erik Fred?
Hvi tog jeg den? Nu kunde jeg jo ligget
I Høien rolig; uden Tvivl og Frygt,
Som Toke, ja, som han, o Palnatoke!
O ! lever du, og er et Valhal til,
Da rid ved Nat fra Odins Sal til Høien,
Og stil min Længsel med et venligt Ord !
Du maa, du skal, thi du har Tørsten vækket,
Du maa og slukke den, du skal, du maa!
For Vagns Øine var det tilsyne, som Høien oplodes, og en Stemme tyktes
han at høre.
Vagn.
Uvenlig, Drauge ! er din hæse Røst,
Du spørger: hvi jeg vel vil vække Døde 1?
Jeg vide vil, om Valhal og om Aser
Er til, om jeg paa dem tør stole trygt?
Du tier, Drauge! atter lukkes Høien.
Fornægter du da Aserne? ak ! ja,
Nu er det kommet, hvad du spaaed 2, Frænde !
Af Levende og Dødt fornægtes Aser,
Forgæves Øiet i det tomme Rum
Henstirrer efter, hvad min Sjel begærer!
Fjerde Samtale.
Svolder.
Vundet var Ormen hin lange og Oluf3 var sprungen fra Borde. Rede stod
Erik at fare til Norrig; men end engang vilde han samtale med Vagn og takke
ham for sin 4 Hjelp i Striden.
Erik.
Langt anderledes er jeg nu tilmode,
End da jeg saae dig førstegang, min Vagn!
1 B: hvijeg vil opmane Døde. 2 B: spaaed e. s B (overalt): Olaf. i B: hans.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
