Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mindesange om Willemoes - IV. 1807
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mindesange om Willemoes
763
Ei Vaaben og Mand
Han fører til Land,
I Lolland der monne de stande
Stor Gammen nu vorder paa høien Borg,
Ei mindre paa Øen at kende;
Thi det haver været al Langelands Sorg,
At Villemoes saa skulde ende,
At han skulde dø
Paa brusende Sø
Og maatte slet ikke sig værge.
Den Gammen er stakket paa 0 og paa Borg,
Det maatte saaledes nu være,
Den drives paa Flugten af Dannemarks Sorg,
Af Dannemarks Skam og Vanære,
Der kommer et Bud,
O, hjelpe os Gud!
De Danske, de flygted ved Køge.
Nu kommer det andet saa hurtig paa Rad,
Og det maa vel Hjerterne knuse :
De Bomber de fløi imod Axelstad,
Til Aske blev Kirker og Huse,
Og, synker i Jord,
I Kæmper fra Nord !
Og Dannemarks Flaade er tågen.
Der sidder den Greve saa bleg som et Lig,
Kan Ordet ei sige for Smerte,
Det kender kun Gud udi Himmerig.
Hvad hver maatte føle i Hjerte.
Hvad hjelper det nu
At Villemoes, Du
Og Jyder mod Strømmen har kæmpet.
Hr. Villemoes drager fra 0 og til 0,
Han mægter slet ikke at græde.
At føre de Vaaben og Mænd over Sø,
Det kan ham slet ikke nu glæde,
Thi hvad som forgik
For Britternes Blik,
Det stander ei mer til at frelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
