- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Fjerde Bind /
53

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Prøver afSnorro og Saxo
53
hos Sigrid, og var en Tidlang hendes Følgeterne, men fik hende
saa engang med Snedighed lokket paa en Afvei langt ud fra
hendes Faders Gaard, og der var Jetten strax ved Haanden og
snappede Sigrid og førde hende til sin Jettestue, som han havde
ien Bjergklint. Man fortæller det ellers ogsaa paa den Maade,
at det skulde have været Jetten selv, som havde skudt sig i
Kvinde-Ham, narret Jomfruen bort fra Kongens Gaard og saa
snappet hende. Dette fik imidlertid Odder at spørge, og han
havde ingen Roe paa sig, førend han kom afsted og fik rand
saget paa Bjerget baade oppe og nede, til han endelig fandtJom
fruen; Jetten slog han da ihjel, og hende tog han med sig; men
det var forunderligt nok med hendes Håar; Jetten havde været
saa nyttig at flette og filtre de favre, lange Lokker saaledes i Hob,
at der hørde Konst til uden Sax at faae de Knuder og Bulker
skilt ad igjen. Nu havde da Odder paa nye, som man kan tæn
ke, alle sine Garn ude for at fange sig et Øiekast; men han
kunde gjerne sparet sin Uleilighed; thi dødøiet stod det Pige
barn nu som før, og han maatte da tilsidst gaae bort med ufor
rettet Sag; thi han vilde ingenlunde tvinge Pigen eller beskjæm
me en saa høibaaren Møe.
Nu vankede da Sigrid længe om paa vilden Mark og kom til
sidst til en Hytte i en Skov, hvor der boede en heslig Ellekvin
de, som satte hende til at vogte sine Giedder. Ogsaa der kom
Odder hen, og bød sig til at frelse hende, og fristede hende end
ydermere med saadan Tiltale :
Lyster dig nu, Pigelil!
Min at være, som jeg vil,
Eller her at gaae i Skove
Ved de stramme Gjedders Bove?
Arme, deilige Slavinde !
Flye dog fra den fule Kvinde,
Tag den Haand, jeg huld dig rækker,
Følg mig flux til mine Snekker,
Kald dem dine Bølge-Karme,
Og vær frie i mine Arme !
Hvi vil du bag Hjorden sukke?
Lad de Gjedder med de Bukke
Bræge, tygge Drøv i Engen,
Selv gak du til Brudesengen !

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:29:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/4/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free