- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Fjerde Bind /
237

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Grundtvigs udv. Skrifter. IV. 16
237
NYAARS-MORGEN.
Den aandelige Oplivelse, Grundtvig ved Begyndelsen af Kirkeaaret
1823—24 havde følt som Præst, da det »gennemlynede« ham,
at » Natten var forgangen, og Dagen kommet nær«, forplantede sig
efterhaanden til alle Sider af hans Væsen og fremkaldte et nyt, mæg
tigt Frembrud af hans digteriske Kraft i Forsommeren 1824, da han
skrev Nyaars-Morgen.
Dette klangfulde, indholdsrige Kvad er udsprunget af hans Hjertes
Fylde og skrevet ud af en dyb indre Drift, som ikke er hæmmet af
nogen Tanke paa, hvorledes det vilde blive modtaget af Samtiden,
eller om det overhovedet kunde forstaas af andre. Det er derfor
fyldt af Syner og Billeder, som kun helt kan fattes af dem, der er
dybt fortrolige med Digterens tidligere Liv og Tankegang.
Da han bestemte sig til at udgive det, følte han Nødvendigheden
at ledsage det med en Forklaring, og derfor skrev han den mærke
lige Fortale, som i sig selv er et vigtigt Aktstykke til Grundtvigs
Historie.
Endvidere lagde han Plan til en Slags Ordbog over Kvadets Billed
sprog, som han kaldte Glar- Øi ne, men som desværre ikke blev
fuldført. Og da Læserne saaledes blev ladt i Stikken, blev Nyaars-
Morgen aldrig kendt efter Fortjeneste, fordi det kunde affærdiges
som en uforstaaelig Gaadetale.
I Grundtvigs Levetid blev det ikke optrykt. Kun en Del af dets
Vers optog han som For-Spil til Sangværket 1836. — I femte
Del af de Poetiske Skrifter udgav Svend Grundtvig Nyaars-
Morgen anden Gang og tilsatte Versenumrene og Romertallene over
de forskellige Afsnit, der i Originaludgaven kun er adskilte ved en
Streg. — I 1901 udkom N. F. S. Grundtvig: Nyaars-Morgen,
udgivet med Oplysninger af Holger Begtrup, og til denne
Udgave maa der her henvises, da Pladsen ikke tillader et Optryk af
de oplysende Noter, som dér er tilføjede tilligemed et Udtog af
Glar-Øine.
Denne fjerde Udgave af Digtet er et bogstavret Optryk af Origi
naludgaven, med tilføjede Tal ved de ti Afsnit og de enkelte Vers. I
Noterne er der givet en kort Oversigt over Indholdet af hvert Af
snit, som ventelig vil lette Forstaaelsen.
I samme Øjemed bør det her nævnes, at den poetiske Tidsregning
med » Kveld «, »Nat« og » Morgen «, som gaar igennem hele Digtet,
svarer til tre Tidsrum i Digterens og Folkets Liv. Kvelden er
Slutningen paa den Dag, der oprandt med Reformationen og slukke
des i Vantroens og Ligegyldighedens Mørke omkring 1814. Natten
er det følgende Tidsrum, hvori Grundtvig vaagede ved Studere
kammerets Lampe over de gamle Krøniker. Morgenen er Lys
ningen af den kommende Dag, som Digtet indvarsler.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:29:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/4/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free