Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
I 1
1. Guds Fred! hvor I bygge,
Paa Mark og paa Fjeld,
I Bøgenes Skygge,
Ved Elvenes Væld !
Guds Fred over Skoven,
Hvor Stammerne staae !
Guds Fred over Voven,
Hvor Snekkerne gaae,
Som ankre, som flage
Paa festlige Dage,
Som end tone Fædrenes Flag !
2. Guds Fred, som den fandtes
Ved Fædrenes Barm,
Guds Fred, som den vandtes
Ved Frelserens Arm,
Guds Fred, som den throner,
Hvor Kjærlighed boer,
Guds Fred, som den toner
I Hytter af Jord,
Som selv jeg den nyder,
Tilønsker og byder
Jeg Brødre og Frænder i Nord !
1 lndgangskvæde: Digteren byder Brødre og Frænder i Danmark og Norge
Guds Fred (I—2) og tilføjer et God-Morgen etter den overstandne Nattekamp
mellem Lys og Mørke (3). Han veed ikke vist, om han i den svundne Nat har
drømt eller vaaget (4), eller om hans Nattesyner vil stadfæstes af Dagens Liv (5).
Ej heller veed han, om han herefter tør vente sig en Digters lykkelige Lod (6). Men
sikkert er det, at Natten er forbi, og Solen staaet op (7). Det mærker han paa sin
Trang til at synge om alt, hvad der er Sangen værd (8) : Om Evighedssolen, d. e.
Guds Kærlighed, aabenbaret i Kristus (9), og om dens Afglands i Guds Menighed
paa Jorden (lO). Med Glæde priser han Herren (il) og hans Brud (12). Vilde Stjer-
nerne, d. e. de henfarne Hellige, som nu omgiver Guds Trone, lade ham høre deres
Lovsange (13), da vilde han faa ret Besked om Grunden til Tidens aandelige For-
mørkelse (14). Men ogsaa Historien (Mimer) har lært ham noget om Tidernes Gang
(15), og Poesien (Sleipner) har ladet ham ane lidt af Livets Sammenhæng (16).
Old-Brages Tunge (d. e. Nordens gamle Kvad) har foresjunget ham noget om Tin-
genes Runer, d. e. deres indre Væsen (l 7). — Nu skal hans Sang lyde i Dagrøden
om hans Erfaring og Syner (18). Vel er det usikkert, hvad Dagen vil bringe (19);
men en Sommer er der i Vente, selv om der kan være delte Meninger om Høstens
Udbytte (20).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
