Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Valdemar og hans Mænd
361
Er alle Daners Favn!
Om vi nu end, med ærlig Smerte,
Vil sige : Digter kiær !
Det skiær os i vort Hjerte,
At du skal hænge der,
Saa venlig og saa vakker,
Som en poetisk Prakker,
Til Spot for Aftenbakker,
Ja, for hver Konstens Ven,
Som, hvis han kunde sjunge,
Tog Tonen fra din Tunge
Med Spidsen af sin Pen !
Du kunde, vel opdraget,
Om ei i Helte-Faget,
Saa dog paa Faare-Stien,
Benyttet Poesien,
Gjort, med et Mesterstykke,
Langt anderledes Lykke !
Band paa, du ei vil stjæle Hjerter meer,
Saa skiær vi glat dig neer,
Og raaber ud med Glæde :
Det er en afgjort Sag,
Han prøved kun at kvæde
For Spøg, i Folkets Smag,
Han skrev, for Løier kun,
Den syvmilslange Kæmpe-Vise,
For at dog aldrig meer i Lund
Det gamle Tøi man skulde prise,
For ret at gjøre klart,
Det Stykke Arbeid er slet ikke svart,
Ei over, men langt under
Vor Digten nuomstunder !
Om vi end kiærlig tale saa,
Jeg dog tør vædde paa,
Han lunt i Skiæget smidsker,
Om Munden tørt sig visker,
Og svarer : mange Tak !
Der er vist meget mere under,
End jeg i Hast udgrunder,
Som finder, det er Snak;
Men jeg er vel fornøiet,
I være ligesaa !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
