Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirkens Gienmæle
427
skeiende over een Kam, men vil gierne betragte deres Forseelse
i det mildeste Lys, kan man vide, men at de, der, som Prof.
Cl ausen, drive Spot med os, fordi vi ikke bryde vort Ord,
trænge høit til at faae Samvittigheden skiærpet, det kan jeg ikke
nægte.
Var det derfor sandt, som Prof. paastaaer, at Løftet indeholdt,
hvad Ingen af os maatte love, da beviste det kun, at vi var alle
at laste, men visselig ikke, at man kunde giøre Feilen god igien
ved at bryde sit Løfte ; thi det er aabenbar kun at fordobble Syn
den, for hvilken det er den eneste Bod, at tåge Løftet tilbage,
som gjort i Übetænksomhed og Overilelse. Det vil i det Mind
ste jeg giøre, saasnart Prof. Clausen eller nogen Anden kan
bevise mig, at Løftet er uchristeligt, eller at Christendom er
Løgn ; thi ligesaalidt som jeg vil lære mod min Tro, ligesaalidt
vil jeg lære mod mit Løfte, og mod det, jeg i mit Kaldsbrev
og min Collats er beskikket til, da det unægtelig er, hvad
baade min Øvrighed og min Menighed har Ret til at fordre af
mig.
Men til Beviis vil der Andet end Vrævl, og det er det bedste
Navn, jeg veed til Prof.’s Betænkning (S. 341), hvor det hedder:
» Sagen forholder sig saa, at hvo som mener sig bundet til Sym
bolernes Bogstav, erklærer, at han, ved at aflægge sin Eed, har
tillagt enten Symbolet selv eller Staten en übetinget Forplig
telses-Ret, og viser sig saaledes som den, der saa lidet har tænkt
paa en saadan Forpligtelses Natur, at han har givet Mennesker
det Tilsagn, som alene tilkommer Gud ; om han selv finder sig
overbeviist om Symbolets Skriftmæssighed eller ikke, kommer
her i ingen Betragtning, thi her spørges ikke om, hvortil han
har forpligtet sig, men hvorfor; paa dette Hvorfor gives der i
Christendommens og Protestantismens Aand kun eet Svar, dette
nemlig, fordi jeg troer, at Symbolets Lære er Skriftens Lære;
men ved denne Tro kan Ingen finde sig forpligtet til Videre,
end til at lære, til at fortolke Skriften i Symbolernes Aand ; det
er altsaa kun den friere Anskuelse af denne Auctoritet, som kan
bestaae for Troens høiere Domstol«.
Er her virkelig sagt Noget, som kan bevise, at man ikke maa
love Staten at føre samme Lærdom, som de Symboliske Bøger,
naar man troer, det er Skriftens Lære, da maa jeg være stok
blind, og hvem har sagt, man i modsat Fald maatte love Nogen
at lære efter Symbolerne. Vi afspises da her, som sædvanlig,
med Talemaaden: Aand og Bogstav, uden at kunne faae en
klogere Mening ud deraf, end at man skal kunne lære efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
