Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om den sande Christendom
486
Jesum Christum, den Korsfæstede, Opstandne, Him
melfar ne, der sidder ved Guds høire Haand, saa Englene
og Herskaberne og Magterne ere ham underdanige (1 Ped.
1. 2. 3). Disse Christneer det, Apostelen formaner til Bestan
dighed i Troen og til kjærlig Etterligning af den Herre, de be
kjendte, og paa hvem de grundede deres Saligheds-Haab, og
allerede dette viser tilstrækkelig, at Apostelen Peder førde i
Jesu Christi Navn den samme Lærdom, som Mathæus og Jo
hannes ; men dog spore vi ogsaa i Brevet alle de christelige Ho
ved-Sætninger, vi af Jesu Ord og Evangelisternes Vidnesbyrd
have lært at kjende. Saaledes minder Peder de Ghristne om, at
det var Christi Aand, som aabenbarede Israels Propheter
Guds Raad til Salighed, og forudsagde saavel de Lidelser, som
den deraf udspringende Herlighed, hvilke de Christne skulde
dele med deres Herre (1 Ped. 1). Herved bekjender da Peder,
at han, ligesom Mathæus og Johannes, tåger Propheternes Ord
for Guds Eget, og lægger samme Vægt, som de, paa Christi
Lidelse; men desuden dreier hele Talen sig om den legemlige,
timelige Lidelse, og den aandelige, evige Herlighed, som Chri
stus vil dele med sine Troende, hvilke han haver kjøbt til sit
Eiendoms Folk, ikke med Guld eller Sølv, men med sit dyre
bare Blod, da han leed for Syndere, den Retfærdige for Uret
færdige, for at skaffe os Adgang til Gud (1 Ped. 1. 3); ja, Aposte
len siger udtrykkelig, at Christus bar vore Synder paa sit
Legeme, paaTræet, for at vi kunde afdøe fra Synden, og leve
op i Retfærdighed, saa vi ere lægte ved hans Såar! (1 Ped.
2). Apostelen Peder tillader os da ingenlunde at tvivle om,
hvad der i hans Øine var Christi Hoved-Ærende paa Jorden,
thi det er klart, at ogsaa for ham stod Jesu Selv-Opoffrelse
paa Korset, som den store He lte -Gjerning, hvorved han frel
ste os, saa Troen derpå a er Overgangen fra de Dødes Rige
til de Levendes Land. At den Hellig-Aand ogsaa for ham
var en fra Mennesket forskjellig, og talende, altsaa personlig
Guds Aand, det hørde vi paa hans Ord om Propheterne, og at
det var den samme Aand, af hvis Drift Apostlerne talede, og
ved hvis Kraft de Christne helliggjordes og stod i Troen, høre
vi ligeledes (1 Ped. 1. 4), og sandelig, naar han siger : forhaa
nes I for Christi Navn, da er I lykkelige, thi da hviler Guds den
herlige Aand paa eder, og forherliges ved eder, om end til Spot
for de Andre ; naar han taler saa, maa* man vist være meget
ufornuftig, for i hans Ord at finde den rationalistisk hellige
Aand, der er en med hedensk Fornuft overeenstemmende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
