Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
679
neskets Adelskab, og Kilden til den ædelste Deel af Menneske-
Livet, da gjør vor Tids-Alders Protest mod den christelige Tro
ingenlunde Tids-Alderen, men netop Troen Ære!
Her maae vi da, som Alvors-Mænd, nødvendig standse, ad
spørge os selv, om vi har Lyst til at leve e vin del iq, og, hvis
saa er, belure de forbigangne Dage, for at høre, hvad de tale
om, høre, hvorvidt de bebude eller fornægte det evige Liv.
At der nu, blandt alle Menneske-Millionerne, skulde findes
en eneste Skabning, sig selv bevidst, der slet ikke ønskede at
leve og see gode Dage evindelig, det kan jeg umuelig troe, da
det vilde være den latterligste Selv-Modsigelse, man kan tænke
sig, og forudsatte, at Personen ei engang havde nogen Fore
stilling om et behageligt Liv, altsaa slet ingen kjærlig Tilbøie
lighed enten til sig selv eller til noget Andet. Spørgs-Maalet er
nemlig ikke, om vi ønske at kunne leve enig, som vi for Øie
blikket leve, men om vi ikke i noget Øieblik have smagt en
Livs-Nydelse, eller dog øiebliklig havt Forestilling om en
Saadan, som vi ønskede at kunne give Evighed, og da nu
Menneskene sæd vanlig foretrække selv det elendigste Liv for
Døden, kan der jo ingen Tvivl være om, at vi alle hjertensgjerne
vilde evig nyde Livet i den høieste Fylde og under den behage
ligste Skikkelse, vi enten af Erfaring kjende, eller i Indbildnin
gen tænke os det, frit for al Plage, al Indskrækning og Kjed
sommelighed, udstyret med Alt, hvad vi finde Fa vert og
Frydeligt.
Naar altsaa et Menneske ringeagter, end sige da bespotter,
Lysten til et evigt Liv og Løftet derom, da er det ingenlunde,
fordi han jo selv føler Lysten, men enten fordi han, beruset af
den øiebliklige Livs-Nydelse, slet ikke ændser Forskjellen mel
lem Liv og Død, mellem Timeligt og Evigt, eller fordi han mis
tvivler om, at der kan være nogen Evighed for det Liv, han
lyster at føre, hvilken Mistvivl da igjen udspringer enten af
dette Livs kjødelige Beskaffenhed, eller af en Aands-Lamhed,
der hindrer Ønsket fra at avle det tilsvarende Ha ab.
Heraf kan vi lettelig forklare os, hvi Haabet om et evigt Liv
falder Barnet, og alle kraftige Folke-Færd i Barndoms-Alderen,
naturlig, medens Oldinger sædvanlig enten skjælve for Døden
eller trøste sig med den; thi i Barne-Sjælen leger Haabet altid
paa Ønskets Moder-Skjød, og i Barne-Øiet er Livet baade saa
naturligt og saa uskyldigt, at dets Ophør synes urimeligt, da
Oldingen derimod baade har tabt Modet og Kraften til at hæve
sig over den Mistro til det Evige, der naturlig udvikler sig af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
