- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Sjette Bind /
108

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Israels Kirke-Stat
108
rører det er dødsens, det være Folk eller Fæ, saa skal de stenes
Og Tredie-Dagen, i Morgen-Stunden, da sortnede det over
Bjerget, tordnede og lynede og klang som en Kæmpe-Lur, saa
Folket skjalv i Leiren, da Moses førde dem ud at mødes med
Herren og stillede dem op under Bjerget, og Folket sittrede da
de saae Bøg-Skyen over Bjerget, hvor Herren nedfoer som i
Lue. Basun-Stemmen blev nu stærk og tydelig, Moses talede,
og Gud svarede ham lydelig og kaldte ham op til sig paa Bjerg-
Toppen, men bød ham saa gaae ned igien og hindre Folket fra
at formaste sig og trænge frem til Bjerget.
Da nu M os e s var kommet ned til Folket, talede Herren til
dem som følger: Jeg er Herren din Gud, som udførde dig af
Slaveriet i Ægypten, du maa ingen Guder have uden Mig!
Du maa ikke giøre dig nogen Støtte eller noget Billede af
hvad der er oppe i Himlen eller nede paa Jorden eller i Vån
dene under Jorden, at tilbede eller dyrke; thi Jeg, Herren din
Gud, er en nidkiær Gud, som giengiælder blandt mine Fiender
Børnene i tredie og fjerde Ledd deres Fædres Synder, men er
naadig i tusinde Ledd mod mine Venner som holde mine
Love!
Du maa ikke fjase med Herrens din Guds Navn, thi Herren
din Gud afløser aldrig dem der fjase med Hans Navn.
Husk paa at holde Hvile-Dagen hellig! Der er sex Søgne-
Dage, paa hvilke du skal giøre alt dit Arbeide, men den syvende
Dag er Hvile-Dag for Herren din Gud, og paa den skal du slet
intet Arbeide giøre, ei heller din Søn og din Daatter, din Karl
og din Pige, din Oxe og dit Asen og alt dit Kvæg, ei heller den
Fremmede, du huser; thi paa sex Dage gjorde Herren Himlen
og Jorden og Havet og Alt hvad der er i dem og paa den sy
vende Dag hvilede Han, derfor har Herren velsignet den sy
vende Dag og helliget den.
Hold din Fader og din Moder i Ære, at det kan gaae dig vel
og du kan blive gammel i det gode Land, som Herren din Gud
giver dig!
Du maa ikke myrde !
Du maa ikke bryde Ægteskab !
Du maa ikke stjæle !
Du maa ikke vidne falsk om din Næste !
Du maa ikke forlange din Næstes Kone, hans Huus, eller
hans Jord, hans Karl eller hans Pige, hans Oxe eller hans Asen,
eller Noget af hans Kvæg, eller Noget af din Næstes Eiendom!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:30:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/6/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free