- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Sjette Bind /
166

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tyrus og Sidon
166
maa kaldes Melk ar ts Grav, men hvorover Aanden dog synes
at svæve endnu mellem Cedrene paa Libanon !
Ved Foden af Karmel, som gjorde Skiel mellem Palæ
stina og Phønicien, ligger Byen og Fæstningen Akke eller
Åkre (Ptolomais), der har den bedste Havn paa hele Kysten,
og trodsede ved sin faste Beliggenhed ei blot i Old-Tiden Is
raeliterne og i Middel-Alderen, som Ridder-Borg, Musel
mændene, men nys Napoleon. Han beleirede nemlig her
forgiæves den berygtede Ali Pascha, der fra Åkre, som sin
utilgiængelige Røver-Kule, giennem en heel Menneske-Alder
udstrakde sit Jern-Spir over Syrien og erhvervede sig det ud
tryksfulde Tilnavn »Slagteren« (Djessir).
Herfra, mod Norden, ligge, som Flekker og Fisker-Leier,
ZorogSayde, Bairuth og Djebail (Gebal), Tarabayos
og Ru ad, hvorpaa det ei er at kiende, hvad Tyrus og Sidon,
Berytos og Byblos, Tripoli og Arados fordum har været,
men vel hvad de egenlig hedd og hvor omtrent de har ligget.
Havnene er deels fordærvede af Sand som skyller op fra Ægyp
ten og deels tilstoppede med Flid, og Alt er i den Stand Man
kan vente efter Ord-Sproget: der groer ei Græs, hvor Tyrken
har traadt, saa det er først oppe paa Libanons Aase, hvor
han sjelden kommer, Man hentrylles i et blomstrende, smilende
Landskab, med Morbær-Lunde, Viin-Gaarde og Olie-Haver,
som Sneen fra Bjerg-Toppene vånder for Druser og Maro
niter.
Man maa nemlig vide, at nede fra Karmel og Jordans Kil
der løber der i Nord en dobbelt Bjerg-Kiæde, som de Gamle
kaldte Libanon og Ant i-Libanon, med en breed Dal-Stræk
ning imellem, hvor Man endnu seer stolte Levninger af Salo
mons Baalbek, og hvor Lands-Byerne Mara og Malula skal
være de eneste Steder, Man endnu til daglig Brug taler Syrisk,
som ellers ganske er fortrængt af Arabisk. Ves t-Kiæden er
nu igien det egenlige Libanon, som, i en Strækning af henved
fem og tyve Mile, begrændser det kun fire, fem Miil brede
Landskab mellem Bjergene og Havet, som Tyrier og Sido
nier har gjort saa berømt. Øst-Siden af Libanon er øde, men
Vest-Siden er en Kiæde af frugtbare Trappe-Aase eller Skraa
ninger (Terrasser), hvoraf Druserne beboe den sydlige Deel,
fra Zor til Bairuth, og Maroniterne den Nordlige, derfra til Tra
bayos, hvor Kiæden endes med det berømte Forbjerg (Cap
Carrauge) som de Gamle kaldte Gude-Fjæset (Theoprosopon).
Druserne, hvis Navn vel betyder det Samme som Aborigi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:30:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/6/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free