Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ninive og Babylon
168
vilde bygt et Taarn, der ikke blot poetisk [billedlig] men pro
saisk talt [haandgribelig] skulde stikke i Sky; hvor siden de
store Stæder Ninive og Babylon, som Old-Tidens Peking
og Nanking, forbausede og enstund beherskede Øster-Leden,
og hvor endnu i Middel-Alderen Bagdad glimrede som Mid
del-Punkten for Østerlandsk Vælde, Pragt og Vidskab. Eu
phrat springer ud i det bjergfulde Armenien (under 40 Gr.
N. B.) i Nærheden af Ararat, og skiøndt Man ei ret kan hitte
Rede i Udspringet af Tigris, er det dog ei langt derfra, saa de
to Floder ligne et Par Tvillinger, udsprungne af samme Moder-
Skiød, der vel enstund gaae hver sine Veie, men mødes dog om
sider og synke i hinandens Arme, for aldrig meer at adskilles ;
thi saaledes mødes Euphr at og Tigris ved Korne, mellem
Bagdadogßassora,og danne den saakaldte S t o r-E 1 v (Schat
el Arab), som falder ud i den Persiske Bugt. Hele dette Flod-
Land, henved 200 Mile i Længden, men smalt, undtagen i Mid
ten, hvor det voxer til over 50 Mile, kunde med Føie hedde Me
sopotamien eller Øen (Gezira), men dog er det kun den nord
lige Deel Man kalder saa, hvor Orfa ved E up hr at er de Gam
les Edessa, og Mosul ved Tigris minder om Ninive, hvoraf
Man dog ei har fundet mindste Spor*). Fra Mosul og det lige
overfor ved E u p h r at liggende K e rk e s e af (under 36 Gr.) hvor
Landet er 40 Mile bredt, nærme Floderne sig [hinanden] og
danne en Slags Trekant, med en Snevring, som er det egenlige
Babylonien eller Chaldæa, hvis Frugtbarhed Herodot ei
kunde noksom berømme, og hvor Babylon fordum glimrede
som et af Oldtidens syv Under-Værker. Nu derimod, efterat
Flod-Landet, lige siden Alexander den Stores Tid, har saa
jævnlig været Val-Pladsen og Tvistens Æble, mellem Par the r
og Perser paa den ene, og Syrer, Romere, Araber og Tyr
ker paa den anden Side, er det intet Under, Man savner den
blomstrende Tilstand, og har ondt ved at finde mindste Spor af
den forsvundne Herlighed. Allerede Strabo vidste, for meer end
sytten Aarhundreder siden, ei bedre at beskrive den Forvand
ling, Babylon havde undergaaet, end ved at bruge Digterens
Udtryk: den store Stad er nu det store Øde**), saa der maatte
Engelsk Haardnakkenhed til at troe, det Taarn, der skulde
*) Dette har den sidste Menneskealder glimrende afbevist ved de store
Skatte af assyriske Kunstværker og Indskrifter, som fra Ninive og Omegn er
vandrede til London og Paris, især ved Italieneren B ott as og Engelskman-
den Layards Bestræbelser. (Anm. 1866).
**) Strabo XVI. 738.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
