- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Sjette Bind /
224

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kambyses
224
drien) seirede nemlig Oprørerne over de 30000 Græske Leie-
Tropper, som Apries stolede paa, selv blev han fanget og siden
givet til Priis for Pøbelen, og Dennes Afgud, Arna sis, den
Ægyptiske August, stræbde nu at reise sig et Keiserligt Høi-
Sæde, anderledes frit og mageligt end Pharaonernes. Den Græ
ske Soldater-Coloni ved Bubastis lod han flytte ned til Mem
phis, for at have den til sin Liv-Vagt mod Ægypterne, der vel
selv havde sat ham paa Thronen, men kunde just derfor let
faae i Sinde at misbruge deres Frihed til at sætte ham af [den],
og Man tør vel mene, det var mere denne Liv-Vagt, der bevæ
gede Folket til, imod deres Villie, at vise Pøbel-Prindsen dyb
Ærbødighed, end det Mester-Stykke, Herodot ved denne Lei
lighed fortæller om ham. Han udstillede nemlig et nyt Afguds-
Billede af Guid, paa et bekvemt Sted, og da Folket strax af sig
selv tilbad det, gjorde han Alle vitterligt, at det Billede var gjort
af et Vasker-Bækken, som Man før havde endnu meer end
spyttet i, og hermed, hedder det, omvendte han Ægypterne, som
hidtil havde forarget sig over hans lave Herkomst, saa nu lærde
de at bukke for ham *).
At det var denne Konge, der satte alle Ægypter under Poli
tiets specielle Opsyn, siger Herodot udtrykkelig, og at det var
ham, der gav Tyve-Lauget det store Privilegium, Diodor omta
ler, falder saameget rimeligere, som han, efter Herodot, selv i
sin Ungdom havde drevet Handværket og tit været i Forlegen
hed**). At en saadan Herre ikke havde axlet Purpuret, for at
gaae i Præste-Sønnernes Lede-Baand, kan Man forud vide, og
af Herodot lære vi da ogsaa, han brød sig slet ikke om Konge-
Loven, eller hvad Man ved det Ægyptiske Hof pleiede at kalde
anstændigt, men skyndte sig om Morgenen at blive ferdig med
sine Forretninger, for at kunne tilbringe det Øvrige af Dagen
ved Drikke-Bordet i Svir og Sværm og Lystighed ***).
Hvorvidt nu Kyrus havde Noget med denne Amasis at
skifte, og hvad der nærmest gav Kambyses Anledning til at
hjemsøge Ægypten, derom er Beretningerne forskiellige ; men
rimeligviis har dog Kyrus i det mindste staaet paa Grændserne
af Ægypten, og paa dette Tog blandt andet vundet Ni te tis, en
Daatter af Apries, til sin Fruer-Stue, og under denne Forud
sætning lader det sig godt høre, hvad Herodot fortæller om det
fnysende Had, Kambyses tidlig fattede til Ægypterne. Hans
*) Herod. 11. 169—72.
**) Herod. 11. 174. 77.
***) Herod. 11. 173.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:30:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/6/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free