Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grækerne
267
nævnes i Iliaden eller Odysseen, giør intet til Sagen, da
hvad der til Hverdags-Brug er i Alles Munde sædvanlig aller
mindst nævnes ved høitidelige Leiligheder, og da Raadet ikke
er os vigtigt for Navnets, men for Sagens Skyld, skal vi heller
lægge Mærke til, atKrigs-Raadet i Leiren for Troja er selv
det klareste Beviis paa, hvordan Grækerne ved deres Stats-Be
givenheder immer tog Guderne til Mønster; thi Agamemnon
Folke-Drot er aabenbar en Zeus efter Tidernes Leilighed,
Thetis-Sønnen Achil er en übændig Po se i don, Athenes Ynd
ling Odysseus forestiller hende, og Nestor med de honning
søde Læber skal erstatte Hebe med Nektar-Bægeret, medens
Udfaldet: Hellenernes Seire, dyrekiøbt med Achils Undergang,
lærer os, hvad de ventede af Vædde-Kampen mellem deres vox
ende Kløgt og den übøielige Skæbne.
De Amphiktyoniske Raads-Herrer var, som sagt, ogsaa
Tempel-Forstandere i Delphi, og paa Oraklet der maae vi
feste vor hele Opmærksomhed ; thi ligesom Grækerne sagde, at
Delphi var Jordens Navle (Middel-Punkt), hvor Kronidens
Ravne, der (ligesom Odins) fløi Verden rundt, mødtes*), saa
ledes var det Delphiske Orakel aabenbar Middel-Punkten i
Græker-Livet, ved hvis Forrykkelse det gik Opløsningen imøde.
Naar Man derfor enten, med de uoplyste Theologer, paastaaer,
at det i Delphi, som ved alle Hedenske Orakler, bestandig
gik til med Fandens Konster, eller Man, med de i deres egne
Tanker Høitoplyste, giver den smukke Forklaring, at det Hele
var et Giøgle-Spil af Luren-Dreiere, da skal Man vide, at Man
derved sværter og fordømmer den Aand, der var over Græ
kenlands ædleste Helte, ypperste Digtere, Talere og Tænkere,
thi at det Delphiske Orakel, til det blev aandløst, var i
Grækernes Aand, derom tillader Historien os ikke at tvivle.
Vil Man derfor ei selv faae Skam og dog stræbe at ramme det
Rette, maa Man vel antage, at Delphi og Græker-Folket, lige
saavel som Sokrates, havde baade en god og en ond Genius
(Dæmon), der droges om Herredømmet, til den Sorte omsider
fik Overhaand, og at dette var i Perser-Tiden, lære vi af
Herodot.
Medens nemlig endnu Pisistratiden Hip pi as havde Athe
nienserne under Svøben, fik Spartanerne, hvad de saa end
spurgde om, immer til Slutning den Formaning af Pythia
(Præstinden), at de skulde befrie Athenen, hvad de da omsider,
*) Strabo IX. 419—20.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
