- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Sjette Bind /
332

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

De Hellenistiske Riger
332
sig til Asien, hvor de nedsatte sig og gav deres ny Bopæl Nav
net Galatien*).
Dette Galliske Indbrud i Grækenland, forsikkrer Pau
sanias, skedte netop i det andet Aar af den hundrede og
femogtyvende Olympiade**), og uden deraf at ville giøre et
ligesaa bestemt Aars-Tal i vor Tids-Regning, maae vi dog lægge
vel Mærke dertil, som den faste Punkt, vi, ved Over-Gangen fra
Grækenlands til Roms Historie høit kan behøve, og nemt er
det at huske, at der netop forløb halvtredsindstyve Olym
piader (to Aarhundreder) fra Kserxes til Brennus fnøs ved
Thermopylæ. I Øvrigt seer Man let, at det sidste Slag ved
Thermopylæ ingen Sammen-Ligning taaler med det Første,
men hvad der i vore Dage sædvanlig oversees, er den himmel
høie Forskiel, der vilde være paa deres historiske Vigtig
hed, om de end havde været lige glimrende, fordi det Ene lig
ner Morgen-Røden til en deilig Dag, som Fuglene hilse med
Sang og hvis Timer betegnes med Stor-Værk, medens det An
det, nåar det var bedst, dog kun lignede en bleg Aften-Rødme,
hvorved Fuglene kun kviddre og hvorpaa Mørket følger, mest
med Søvn og Ørkesløshed eller med Gierninger, som ei taale
Lyset. Derfor kan hundrede Folke-Færd kæmpe for deres Føde-
Land, og hvad de kalde deres Frihed, med samme Mod og
Lykke som de gamle Græker, uden at Menneske-Aanden,
hvem deres Liv og Idræt er fremmed, tager Deel deri, og kun
fordi Efter-Tiden viiste, at der endnu i Grækenland var Lev
ninger af de høiere Kræfter og den ædle Drift, der fordum
gjorde det mageløst, kun derfor glæder Aanden sig ved at see
Gallerne rave ved Thermopylæ og styrte ved Delphi. Nu
derimod lytte vi gierne til Verset, Athenienserne satte paa
deres unge Lands-Mands Skjold, der faldt som et Leonidas-
Barn i »Bade-Porten.«
Skjoldet, som Ynglingen ærekiær
Første Gang løfted i Herre-Færd,
Ønskede, Kydias! ved din Barm
Endnu at dække din venstre Arm;
Men da kun lever dit Helte-Ry,
Helliget være det Zeus i Sky !
*) Diodor (Brudstykker) XXII. 16. Justin XIV. s—B. Pausanias I. 3—4,
X. 19—23.
**) Pausanias X. 23.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:30:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/6/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free