Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anden Puniske Krig
387
sin æventyrlige Skæbne, medens vi med Marcellus gaae over
til Sicilien. Dog er selv denne Bemærkning, trods al sin til
syneladende Grundighed, kun skikket til paa en god Maade at
blive Hannibal kvit; thi var det skeet, hvad vi maae kalde
høistrimeligt, da havde Historien gaaet Krebs-Gang, som er
imod dens Natur og som den derfor under ingen Betingelser
giør, saa der er en dybere Grund, hvorfor Hannibal maatte
trække om i Italien, mens Romerne fuldendte Si eil i ens
Erobring og Karthaginenserne i Spanien opdrog en Ro
mersk Feldt-Herre til at slaae dem selv i Afrika.
Marcellus skal allerede, som en Grønskolling, have udmær
ket sig i den første Puniske Krig, men havde dog i alle Maa
der vundet sit Navn (han hedd ellers Marcus) som Martis-
Søn, fra Gallerne, hvis Konge, Viridomar, han slog med
egen Haand og Førde hans gyldne Rustning, sat paa et Skabil
ken, stadselig iTriumph, og Noget af det Første, Romerne gjorde
efter Blod-Badet ved Can n æ, var ikke blot, ligesom i Galler-
Krigen, levende at begrave Græker og Galler paa Øxen-Torvet,
men ogsaa at kalde Galler-Skrækken, Marcellus, tilbage fra
Sicilien, hvor han hidtil havde havt sin Post*). Saasnart
Fabius og han imidlertid havde lærtHannibal,atßomerne
kunde endnu i mange Aar holde ham Stangen, nåar de opgav
den forfengelige Ære at sidde ham paa Hovedet, maatte Mar
cellus over til Sicilien, hvor det begyndte at see galt ud, thi
Romerne havde ikke nænt at lægge Besætning i Sy ra kus,
saalænge deres gode gamle Ven, Hiero, levede og vogtede sig
saa omhyggelig for at give mindste Anledning, og vel havde
de, paa Rygtet om hans dødelige Afgang, strax sendt en Flaade
derhen ad, for heller at være i Visse end i Vove, men ved For
bjerget Pachynum (Passaro) hørde de, han levede endnu, og
vendte derfor mere ædelmodig end forsigtig tilbage til Lily
bæum. Nu lagde nemlig Hiero sig til at døe i den forstyrrede
Tid efter Slaget ved Cannæ, og da de Romerske Gesandter
kom til hans Sønne-Søn Hjeronymus, der skulde arve ham,
for dog i det Mindste at fornye Forbundet, var Drengen uartig
nok til at svare: han beklagede de stakkels Romere, som
Karthaginenserne var saa slemme ved i Italien, men han
fandt ikke sin Regning ved at holde halvt med dem. Sagen var
naturligviis, at han stod i Handel om det Halve af Sicilien
med Hannibal, der vel ikke vilde nøies med den Øe, men
*) Livius XXII. 57. Plutarks Marcellus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
