- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Sjette Bind /
391

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anden Puniske Krig
391
saa var Nok: Sicilien til Provinds og Lov til, om han fandt
Leilighed, at giæste Afrika*). Det gik nu vel lidt i Lang-Drag,
saa Man i Rom begyndte at tænke Allehaande om Scipio,
men da han først slåp fra Syr ak us, hvor han havde andet at
more sig med, piinde han dog aabenbar Karthaginenserne i
deres Hjem-Stavn med største Fornøielse, og bragde dem, ved
Indtagelsen af Tunis, hardtad til Fortvivlelse**).
De saae nu ingen anden Udvei end at kalde Hannibal til
bage fra Italien, men knyttede, for at vinde Tid, Underhand
linger om Fred med Scipio og det Romerske Raad, ved hvil
ken Leilighed Scipio vel anmærkede, at han var ikke reist til
Afrika for at komme hjem med Fred, men tilføiede dog, han
vilde see, hvad han kunde giøre, og indgaae Vaaben-Stilstand
indtil videre, nåar de vilde finde dem i at rømme Gallien,
Italien og alle Øerne, udlevere alle deres Dæk-Skibe og alle
Fanger uden Løse-Penge og betale 5000 Talenter for unødig
Trætte***). Om nu Karthaginenserne virkelig med hykkelsk
Sønderknuselse kyssede Riset og takkede for naadig Straf, og
siden, mens Gesandterne var i Rom for at faae Naaden bekræf
tet, med »Punisk Ærlighed« brød Vaaben-Stilstanden, kan
vel synes os tvivlsomt, især da Livius modsiger sig selv en
Smule, men er os dog fortalt baade af Romere og Græker,
saa, er dermed skeet Vedkommende for nær, maae de tåge
Skade for Hjemgiæld, fordi de overlod det til Fiender og Frem
mede at give dem deres Efter-Mælef).
Nu skulde da Hannibal, etter sexten Aars Ophold i Italien,
giæste Afrika, der vel var hans Fædrene-Land, men ham dog
nu mere fremmed end Scipio, og, skal vi troe Livius, da blev
han fnysende vreed, og skiældte stygt paa Raadet i Karthago,
der nu, efter lang Glemsel, kun huskede paa ham for at føre
ham i Ulykke; men det er formodenlig kun Romerens egne
Betenkninger, som dog ei engang veed, enten der til Afskeed
stod et stort Slag mellem Borge-Mesteren og Busse-Manden
eller ikke ff). Det er i alt Fald, som allerede Polyb har an
mærket, kun et Romersk Æventyr, Alt hvad Fabius Maler,
og Resten efter ham, fortalde om Fiendskabet i Karthagos Raad
mod Hannibal og hans Italienske Togfff), ligesom da Ro
*) Polyb (Brudstykker) XI. 18—22. 29—31. Livius XXVIII.
**) Polyb (Brudstykker) XIV. Livius XXIX. 25—34. XXX. 3—9.
***) Polyb (Brudstykker) XV. 8. Livius XXX. 16.
f) Polyb (Brudstykker) XV. 1. Livius XXX. 16. 21-25. 29—30.
tt) Livius XXX. 19—20.
tft) Polyb 111. 8-9.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:30:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/6/0395.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free