Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Achæer og Ætoler
422
stod for Dørren, som stekkede hans Vinger, see vi klarlig i
A by dos.
Abydos var en Milesisk Plante-Stad paa den Asiatiske
Kyst ved Dardanellerne*), og vi veed ikke, Philip havde
anden Grund til at beleire den, end den blinde Tyran- Drift
til at udvide sin Magt og giøre Ulykker, men at Borgerne
havde al muelig Grund til at forsvare sig til det Yderste, det
seer Man deraf, at da de efter tapper Modstand forlangde frit
Rykud for deres Hjelpe-Tropper fra Rhodos og Kong Atla
los, og Lov iil selv at rømme Staden, som de gik og stod, da
afslog han ikke blot def Første, som rimeligt kunde været, da
han laae i Krig med fornævnte Magter, ei heller nøiedes han
med at sige, de skulde gaae nøgne ud, hvad dog havde været
grusomt nok, men han svarede iiskoldt, at enten maatte de give
dem ganske i hans Vold eller slaaes tilgavns! I deres For
tvivlelse besluttede nuAbydenerne at kæmpe til sidste Mand,
indspærrede deres Koner i Artemis-Templet, og deres Børn med
Ammerne i Fægte-Skolen, bragde deres Guid og Sølv og andre
Kostbarheder ombord paa to Skibe i Havnen, og tog en Eed af
halvtredsindstyve rørige Oldinger, at de, saasnart Fienden brød
ind, skulde stikke Ild saavel paa Skibene som paa Templet og
Skolen. Derpaa stillede de sig i Gabet, hvor Muren styrtede,
og kæmpede en heel Dag saa fortvivlet, at Philip om Aftenen
aldeles raadvild tråk sig tilbage, men da de fleste vaabenføre
Mænd nu enten var faldne eller laae afkræftede, overgav to
egenkiærlige Personer, Glaukid og Theognit, som ingen
Sands havde for Borgernes høimodige Beslutning, Staden til
Philip i Dag-Brækningen. Han rykkede nu ind, og da han saae,
hvorledes baade Mænd og Kvinder kappedes om at dræbe sig
selv og hinanden, springe ned fra Tage og styrte sig i Brønde,
da rystede det ham naturligviis, men al den Medlidenhed han
viiste, var dog den mageløse Kundgiørelse: at hvem der vilde
slagte eller hænge sig selv, skulde dertil have tre Dages Frist**).
De behøvede altsaa ikke at skynde dem saa meget, meende
han, thi han var ikke uvittig, han var, som Man seer, kun
umenneskelig.
Man fristes til at gaae i Rette med Skæbnen, siger Polyb,
nåar Man seer disse Mænds Koner og Børn falde i Fiende-
Haand, og han har Ret, men Man fristes slet ikke til at gaae i
Rette med den Skæbne, der tog Magten fra saadan en Herre.
*) Strabo XIII. 590.
**) Polyb (Brudstykker) XVI. 14—19.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
