Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Keiser Augustus
borgerlig forstyrret Tids Foster, i Modsætning til Alt hvad
der i det virkelige Liv skal være Mennesket og Borgeren
helligt og dyrebart. Den bittre, men naturlige Frugt af den
Romerske Literaturs Forgudelse var derfor det Attende Aar
hundredes vantro Oplysning, theatralske Dannelse og politiske
Raseri til alle Sider, hvorved de Gothiske Stater trues med
den samme Opløsning, som alt har truffet de Romanske, saa
det er nu umueligt at være en oplyst Ven af det Folk og Bor
gerlige Selskab, Man tilhører, uden blot derfor at være en svo
ren Fiende af den Romerske Literatur betragtet som Hoved-
Element i den studerende Ungdoms Dannelse. Fiendskabet
maa være saameget mere brændende og uforsonligt hos os
kværsiddende Nord-Boer, som vi er de eneste Folk i den
dannede Verden, der, med eiendommelige Sæd er og Love fra
Arilds-Tid, undgik det Romerske Aag, har et Kæmpe-Liv at
fortsætte og selv en gammel folkelig Skrift og Dannelse at følge,
der alle Dage staae i samme Forhold til Romersk Liv og
Tanke-Gang som Gothernes Øxer til Romernes Pande,
saa her er ikke paa Forlig at tænke, men kun paa Liv og Død
at kæmpe. HvadVirgil, Horats og Ovid vinde hos os, det
taber unægtelig Edda og Bjovulfs-Drapen, Kæmpe-Vi
serne og Kingo; bliver Livius og Sallust store Historie
skrivere i vore Øine, da blive nødvendig Heimskringla og
Sagaerne os ingen Ting og Saxos Krønike kun en Latinsk
Stile-Bog ; bliver Romer-Retten vor Lov-Bog, da lee vi kun ad
Valdemarerne, og med eet Ord: lode vi os romanisere, da
gik Universal-Historien [Verdenshistorien] Glip ad sin Krands,
Menneske-Livet ad sin jordiske Forklaring og Forsynet ad
sit snart giennem to Aar-Tusinder kiendelige Øiemed; men der
for skeer det ikke heller.
Nær, paa et hængende Håar, var det skedt, da i Slutningen
af det Syttende Aarhundrede det gamle Norden var næsten
aldeles glemt over det gamle Rom og vore Lærde næsten uden
Undtagelse skammede sig ved deres Moders-Maal og stræbde
at glemme det over Latinen, men da vaagnede Folke-Aanden
og slog Dommedags-Slag paa Latinerne, som Herman paa
Romerne, da de i Augusts Dage kom Norden for nær, og
her staae vi da med Eet, hvor vi kom fra, og see med Fornøiel
se, at den samme Vel lei us, der med Fryd beretter, hvor
lunde han selv stod med Tiber ved Elben og saae den Ro
merske Flaade fra Gallien styre ind i Floden paa vore
Grændser, han fortæller flæbende (deflens), hvordan det, mens
516
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
