Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jerusalems Forstyrrelse
530
Spørge vi nu en tredie Samtidig, Trogus, hvad Romerne
vidste at forfelle om Jøderne, da høre vi, de nedstamme fra
Kong Damask i Syrien, hvis Eftermænd var Azel, Adores,
Abraham og Israel. Israel havde ti Sønner, hvorefter han
deelde sit Folk i ligesaamange Stammer, som han alle kaldte
Jøder, efter Juda, En af Sønnerne, som døde efter Delingen,
og hvis Navn de Andre skulde bære som hans fælles Arvinger.
Joseph, den Yngste af I s r a e 1 s Sønner, blev opsnappet af sine
Brødre, som var bange for hans lyse Hoved, og solgt til nogle
fremmede Kiøbmænd, der førde ham til Ægypten, men
der blev han høit anskrevet hos Kongen, fordi han var særdeles
nem til at lære Hexe-Konster, kunde herlig spaae og fandt paa
at udtyde Drømme, ja, var saa klog baade paa Himmel og Jord,
at han forudsaae en Mis-Vext, mange Aar før den kom. Der
ved frelste han hele Ægypten fra Undergang, thi efter hans
Baad gjorde Kongen et stort Oplag af Korn, og siden betragtede
Man hans Ord ikke som et Menneskes men som guddommelige
Orakel-Svar. En Søn af ham var Moses, som arvede sin Fa
ders Vidskab og var derhos udmærket deilig skabt, men da
Ægypterne paa den Tid plagedes med Skab og Spedalskhed,
drev de ham, efter et Orakel-Svar, ud af Landet med de Syge,
for at Smitten ikke skulde gribe videre om sig. Han drog nu
ud, i Spidsen af de Lands-Forviiste, men stjal sig til at tåge
Ægypternes Helligdomme med, og da Ægypterne vilde
tåge dem tilbage med Staal-Handsker, nødtes de af Storm og
Uveir til at reise hjem med uforrettet Sag. Paa Veien til sit
Damascenske Fædrene-Land leirede Moses sig paa Sina-Bjer
ge t, som han naaede til efter syv Dages Faste og Vildfarelse i
det øde Arabien, og helligede til et evigt Minde derom den
syvende Dag, under Navn af Sabbat, til en Faste-Dag. Vel
vidende, det var af Frygt for Smitte, Ægypterne havde drevet
dem ud, undgik de nu ogsaa al Omgang med Fremmede, for ei
at blive dem vederstyggelige, og denne Skilsmisse, der fra Først
af havde en egen Grund, blev efterhaanden til en sat Ret og en
*) Strabo XVI. 760—62.
Mærkeligt er det, at den hardtad samtidige Strabo, skiøndt
han var en Asiater, ei vidste nær saa god Beskeed med de
Jødiske Indretninger, men dog taler han med samme Høi-
agtelse om Moses, som en Ægyptisk Præst, der frivillig
vandrede ud, fordi han ikke kunde lide Dyre og Billed-Dyr-
kelsen*).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
