Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christenheden og Romer-Riget
566
Her viiste det sig imidlertid, at Roms Aand, før den forsvandt,
havde gjort et dybt Indtryk paa mange Hjerter, saa de følde, at
trods det fredelige Skin var de Christne Roms farligste Fiender,
og at Romerne, med al deres Klogskab, dog i Middel-Alde
ren meest fulgde deres Hjertes Drift, kan jo aldrig undre os, da
det var en tvungen Sag. Deres Følelse bedrog dem heller ingen
lunde heri, thi den Christne Kirke-Stat, hvori >Miskund
hed og Sandhed mødtes, Retfærdighed og Fred kyssedes*, stod jo
saa fiendsk mod den Romerske Røver-Stat som mueligt, og nåar
dens Borgere ei beviste det med Sværdet i Haanden, da var det
aabenbar kun, fordi de troede, Sværdet i Munden var langt
skarpere, og ventede for Besten paa deres usynlige Konge, som
snart vilde komme igien, for at udslette de Ugudelige af Jorden
og lade de Hellige arve den. Havde nu endda de Christne viist
sig a fmægtige, da kunde Romeren foragtet dem, men nu op
dagede Man snart, de var übøieligere end Cato og kunde taale
Ondt trods Re gul us, saa det var klart, at en frygtelig Fiende
havde indsneget sig Riget, mens Vagten sov, og kunde blandt
Romerne x ei vente mindste Skaansel, med mindre han 2 viste
sig uovervindelig.
Kun fra dette Stade bliver den besynderlige Kamp mellem
Romersk Grusomhed og Christelig Taalmodighed os forklarlig,
men bliver det da ogsaa i den Grad, at vi see, den var uund
gaaelig; thi vel maatte der tit blive Vaaben-Stilstand, fordi et
hvert Nederlag, Romerne leed, maatte vise dem, det varDaarskab,
at bekæmpe Tanker og Troens Ord [Troes-Ord] med Ild og
Sværd, men enhver nyopvoxet Slægt vilde dog fornye Prøven,
indtil enten Frygten aldeles lammede Armen, eller de Christne
tabde deres Frygtelighed. Vi kan ogsaa virkelig i den Tid, Kri
gen vårede (68—312), felle syv Hoved-Slag, altsaa Eet omtrent
paa hver Menneske-Alder, skiøndt vi naturligviis ikke finde alle
Mellem-Rummene lige lange.
At det var Nero, som slog det første Slagi Verdens Hoved
stad, har vi hørt, og det skal, efter et gammelt Sagn i Christen
heden, blandt Andet have truffet To af de Christnes ypperste
Høvdinger: Simon Peder, som blev korsfestet, og Paulus,
som blev halshugget*).
Under Vespasian, som tog Penge for sin Part, og Titus,
hvis gode Gierninger skal have været saamange, som der er Dage
*) Euseb. 11. 25.
1 ff. »Romere«. 2 ff. >den*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
