Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Byzantiner og Araber
643
Samvittigheds-Tvang, at i Østen, hvor Man virkelig var skrift
klog, havde Man under alle Feiderne om Kirken, eller rettere
om Kirke-Gaarden, dog lige til Justinians Dage taalt Jøder
og Hedninger i alle verdslige Bestillinger, og først nu, da
der mellem de mange udmærkede Mænd ikke var een Biskop,
lukkede Man Adgangen til alle Embeder for dem og undte dem
knap det usleste Liv. Kun nåar Man, som det nu var Skik,
lover sig *elv Salighed for en Troes-Bekiendelse, der kun er et
tomt Munds-Veir, da er det i sin Orden, at Man af «Christen
Kiærlighed* aftvinger Alle et Saadant. De syv Athenien
siske Professorer, med Stoikeren Simplicius i Spidsen,
maae imidlertid have hørt til de ærligste Folk paa den Tid ; thi
de lod sig ikke Munds-Veiret aftvinge, men gik heller i Land-
Flygtighed til Persien, hvor de havde hørt, Kongen var en
heel Philosoph, der kunde baade Plato og Aristoteles paa
sine Fingre, og hvor de da ikke tvivlede om, der jo endnu her
skede de samme rene Sæder og alskens høie Dyder, som Plato,
i en af sine Samtaler, lader Sokrates tillægge Perserne. Vel
fandt de sig, som Man nok kan vide, aldeles skuffede i disse x
Forhaabninger, men dog modtog Perser-Kongen dem meget
artig, og da de ikke vilde blive hos ham, gjorde han det til et
Vilkaar i Fred-Slutningen med den Byzantinske Keiser, at Phi
losopherne skulde til deres Død hæderlig opholdes paa offenlig
Bekostning og have Lov til at beholde deres Tro *).
Denne Perser-Konge hedd Khosru den Første, med Tilnavn
Nuschirvan eller den Høimodige, hvis Retfærdighed blev
til et Ordsprog, og hvis Krige med Byzantinerne vi har ud
førlig beskrevne afProkopogAgathias, og skiøndt hverken
disse Krige, om Mesopotamien og Georgien, eller Ny-Per
s er nes Bedrift i det Hele, kan her komme i synderlig Betragt
ning, maae de dog i Forbigaaende berøres.
Vi huske nok, at Partherne fra Crassus-Dagene var de
hovmodige Bomere en Pæl i Kiødet, men langt frygteligere end
de blev dog Ny-Perserne, som, i Begyndelsen af det Tredie
Aarhundrede (under Keiser Alexander Severus), omstyrtede
Arsacidernes Throne og reiste en Ny, vidt bekiendt 2 under
Navn af Sassanidernes. Den Første, der besteeg den, var
nemlig Artaxar eller Artaxerxes, Søn af Sa ss an**), hans
*) Agathias 11. 28—31.
**) Sammest. 11. 26-27.
1 ff. «disse sværmeriske*. 2 ff. >som er bekiendt*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
