Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sachser og Angel-Sachser
11
fattedes, vilde stræbt paa deres Viis at christne Angel-Sach
serne, vilde det dog neppe lykkedes; thi verdslig Fordeel
kan den Stærkere jo aldrig vente af den Svageres Tro, og
hvem der var saa levende inde i Asa-Dramet og Valhals-
Mytherne, som vi maae tænke os Angel-Sachserne, kun
de umuelig finde noget Tiltrækkende i enPelagiansk Chri
stendom, der maatte synes dem en kraftløs Skygge af deres
egen Nordiske Livs-Anskuelse, der drev dem som Odins Slægt
til daadfuld Kamp for Udødeligheden.
Efter Midten af det Sjette Aarhundrede aabnede der sig
imidlertid Udsigt for Evangeliets Prædikanter til at faae
Øren-Lyd hos Angel-Sachserne; thi Kong Ædelbert i
Kent, Ætmand af Hengst i fjerde Ledd, som herskede fra
Havet til Humber, havde ægtet en F ran kis k Prindsesse og
ved den Leilighed lovet at ta ale en Christen Bisp og Chri
stelig Guds- Tjen este hos sig. Til ham blev derfor ogsaa
Augustin og hans Medhjelpere sendt, med Anbefaling fra
Dronning Brynhild, og fik strax Lov til at giøre deres Bed
ste; men skiøndt Kongen selv og Endeel af Folket lod sig døbe,
saa Augustin kunde indvies til den første Ærke-Bisp i
Canterbury, tegnede det dog for vore Øine kun maadelig med
Christendommens Udbredelse i disse Lande-Mærker. Augu
stin var nemlig vel en from men ingen høibegavet Mand, maatte
bruge Frankiske Tolke, og kunde slet ikke formaae Brit
terne enten til at døbe og holde Paaske efter den Romerske
Alter-Bog eller til at tåge sig af Missjons-Værket, og han døde
desuden snart, Man regner samme Aar som Gregor den Store
(605), der ogsaa, skiøndt legemlig fraværende, var Sjælen i det
Hele*).
Saasnart den gamle Ædelbert, meer end Jubel-Konge,
var hensovet (616), lod det ogsaa til, at Værket skulde reent
gaaet overstyr, thi hans Søn, som ægtede sin Stif-Moder, følde
godt, det rimede sig ikke med Christendommen, og den ny
Ærke-Bisp, der nu blev forladt af alle sine Medhjelpere, stod
selv paa Springet at følge dem over Havet, saa, efter hans eget
Sigende, maatte St. Peder i Søvne pidske ham til at bie; men
det hjalp dog ogsaa lidt paa Kongen, saa han forligde sig med
Kirken, og da hans Syster Ædelburg blev gift med Kong Ed
vin i Northumberland, fandt Christendommen derved
aabenbar sin rette Angel-Sachsiske Virke-Kreds. Samme
*) Bedas Kirke-Historie I. 23—26. 11. 2. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
