Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sachser og Angel-Sachser
15
derfor den Angel-Sachsiske Historie-Skriver : det var de deilig
ste og de lyksaligste Dage, der oprandt, siden Angler giæstede
Bretland ; thi vi havde vældige christne Konger, for hvilke de
Fremmede skjalv, Folket lyttede med Glæde til de nye Tiden
der om Himmerigs Herlighed, og hvem der havde Lyst til Lær
dom, fandt hellige og snilde Mestere ved Haanden*). Det var
heller ikke blot et Øieblik, Øen kunde fryde sig ved saadanne
Mestere, thi Theodor virkede der i 21 Aar og Adrian i 39,
saa det var i Bedas egen Tid (690 og 708) de Begge hensov**).
Dog, der fattes endnu eet Træk til at fuldende Maleriet af
England i det Syvende Aarhundrede, og det er Hoved-Skjal
dene Kædmund i Northumberland og Oldhjelm (Ald
helm) i Vest-Sex, som ei blot slog Harpen engang til Fryd og
Gammen, men er hos Angel-Sachserne hvad Homer og
Hesiod var hos Grækerne: de himmelske Mund-Harper,
hvis Tone-Strøm blev for de følgende Slægter Begeistringens
[Skjaldskabens] Kilde.
Indtaget af Fordom for »Classikerne«, og vildfremmet for
Nordens »Hjærne og Brage, « som den lærde Verden hidtil har
været, synes det maaskee endog latterligt at bruge saadanne
Tale-Maader om et Par Riim-Smede fra Middel-Alderen;
men derfor er det dog lige vist, baade at det høie Harpe-Slag
paa Anguls-Øen i det Syvende Aarhundrede beviser, der
var Liv og Aand, trods mellem de Araber, som dengang fængs
lede Verdens Opmærksomhed, og derhos, at al den følgende
Sang, der stiler høiere og stikker dybere end Arabernes,
maa udledes ei fra dem, men fra den Aand der var over Kæd
mund og Oldhjelm og fra det Evangelium, Angel-Sachser
nes Prædikanter udbredte i den Nordiske Halv-Verden.
Om Kædmund forlæller Beda, at han var en ringe Person
i Verdens Øine, kunde ikke læse og havde, til han blev aldren
de, ei engang lært en Vise, saa nåar i et godt Lag Raden kom
til ham at synge En, stod han op og gik sin Vei; men at saa en
Nat, da den Skam igien var gaaet ham over, drømde han, der
kom En til ham og sagde: Kædmund! syng mig en Visel og
da han blandt Andet indvendte, han vidste ikke hvorom, da
sagde den Anden: syng om »Skabelsen«! Da stemmede
Kædmund op i Drømme og huskede grandt, da han vaagne
de, hvordan det lød, satte Endeel til i samme Tone og fortalde
om Morgenen sin Ol der mand det Hele. Nu var der dengang
*) Bedas Kirke-Historie 111. 20—22. IV. I—2. V. 23.
**) Sammest. V. 8. 21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
