Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sachser og Angel-Sachser
23
milde den fransk-latinske Uvætte, maae vi over dem dog ingen
lunde glemme det aldeles originale Forsøg paa Moders-Maalet,
som Sachse-Krøniken er; thi vel er den smagløs, men
løierlig og lærerig, altsaa ingenlunde, hvad den har Skikkelse
af, en tør Annal [Aarbog]. Enten har den oprindelig været skre
vet paa Vers, som Man siden, saavidt Man nænde, har kalfat
ret, eller, hvad omtrent løber ud paa det Samme, den er skrevet
efter Riim, Man stræbde at opløse til Prosa. For det Første
taler de hele Riim, som det over Slaget ved Brunborough
og det langhalede over Kong Edgar*), men det Andet synes
rimeligere, nåar Man betragter de poetiske Talemaader, som
komme hovedkulds ind uden al Rimelighed **), og Man faaer
da vel lade Tingen staae ved sit Værd, hvad Man saameget des
bedre kan, som Gaa den er langt mere værd end dens Opløs
ning. Gaaden selv lærer os nemlig, iblandt Andet, at skiøndt
Aanden var blevet svag, havde den dog ikke forladt Angel-
Sachserne; thi Kvadet om Brunborough-Slaget er en
god Kæmpe-Vise til alle Tider, og Brud-Stykket om den varme
Dag ved Maldon (i Essex), hvor den tappre Høvding Birth
noth faldt, er endnu ypperligt for sin Tid, da Man maa huske,
det var Kong Ædel re ds Dage***).
Fast-Landet maatte have været et reent Barbari, hvis Man
der desuagtet kun havde lagt Mærke til det meget Guid og
Sølv, de paa den afsides Øe havde at rulte med, og som Vi
kings-Togene klarlig vise, Man vidste at skatte; men vi giør
vel i ikke at oversee denne Deel af Engelands Rigdom, som,
efter de mange Tusinde Pund, Man i Æd eir eds Dage udredte
som Dane-Giæld, maa omtrent have staaet i samme Forhold
til Fast-Landets som nu. Naar der nemlig findes en saadan
Rigdom, hvor Man hverken kan grave Guidet op af Jorden
eller, som i Romer-Riget, udpine det af Millioner, vidner den
om en langt høiere Grad af Borgerlig Frihed, Fred og Vinskibe
lighed, end Man lettelig tænker sig i det Niende og Tiende
Aarhundrede, fordi man stirrer sig blind paa Frankrig og
Italien. At Man imidlertid i det Tiende Aarhundrede ogsaa
begyndte at faae Øinene op for Underværks-Øen, hvor der, som
ved et Trylleri, af et hardtad ukiendeligt Frø var opvoxet et
Træ, hvori «Himmelens Fugle gjorde Rede,« og hvis Grene
strakde sig baade over Floden og Havet, det see vi blandt An
*) Sachse-Krøniken A. 938. 75.
**) Sachse-Krøniken A. 1003 og 6.
***) Sammest. A. 993. Birthnoths Riim i M fillers Angel-Sachsiske Læse-Bog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
