- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Syvende Bind /
29

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sachser og Angel-Sachser
3
Grundtvigs udv. Skrifter. VII. 29
dette Slag, som Henriks sidste Stor-Værk, og da de fleste
Aarbøger ogsaa nævne det ved 934, maa Munken i Korwei,
som en Sachser, vel beholde Ret, skiøndt Lodbrand, som
er ældst, aabenbar kalder det hans første Helte-Gierning, som
han lod skuffende afskiidre paa Væggen af sin Ridder-Sal i
Merseburg*).
Vi komme nu til Otto den Store, hvis Moder Mædhild
(Mathilde) efter alle Beretninger nedstammede fra den gamle
Sachse-Høvding Wittekind, og han blev ordenlig salvet og
kronet iAachen til Karl den Stores Efter-Mand (936), ved
hvilken Leilighed Ærke-Biskop Hildebert afMaints rakde
ham Sværdet med de Ord: fordriv du med dette alle Chri
stenhedens Fiender, Barbarer og falske Christne, til Fred
for Herrens Folk i hele Frankernes Rige! Ved denne Høi-
Tid gjorde ogsaa Hertugerne Opvartning: Giselbert af
Lothringen som Skaffer, Eberhard af Franken som
Drost, Herman af Swaben som Mund-Skiænk og Arn
ulf af Baiern som Marsk; men hvor daarligt et Mærke det
var paa Underdanighed, fik Otto snart at finde, thi han havde
alt sit høie Mod og al sin Konge-Lykke nødig, for at dæmpe en
Række af Oprør, som den Frankiske Hertug Eberhard stod
i Spidsen for, og hvori selv To af Ottos egne Brødre, Dank
mar og Henrik, tog virksom Deel. Otto beviste imidlertid
soleklart sin Odels-Ret til Riget; thi som en Helt bestod han
sine Prøve-Aar, svang kun Sværdet paa Val-Pladsen, og stræb
de for Resten med Ædelmodighed at overvinde sine Misundere.
Derfor kronede Lykken ogsaa hans Bestræbelser med et sjel
dent Held, thi ikke alene faldt Eberhard og Giselbert, som
havde forbundet sig imod ham, paa een Dag ved Andernach,
saa at sige af dem selv, men ved utrættelig at giengiælde Ondt
med Godt, samlede Otto saaledes gloende Kul paa sin Broder
Henriks Hoved, at han omsider vandt en fuldtro Ven i ham**).
For et Øieblik syndes da alt ved Midten af det Tiende Aar
hundrede Ty ds klan ds store Gaade fortryllende løst; thi Hen
rik ægtede Arnulfs Daatter og blev Hertug i Baiern, Ottos
egen Søn med Ædelsteens Syster, Lodulf, som ægtede Her
mans Daatter, blev Hertug i Swaben, og Grev Konrad fra
Worms, som havde stridt mandelig for Otto og ægtede hans
Daatter, blev Hertug i 1 Franken og Lothringen, medens
*) Lodbrands Verdens-Krønike 11. B—9.8—9.
**) Wittekinds Sachse-Krønike 2den Bog. Lodbrands Verdens-Krønike 1V.7 - 19.
1 H. »baade i«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:31:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/7/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free